Go to Top

Else 69 år

“Pillerne var min bedste ven”

Efter mange ars pillemisbrug lever Else nu igen livet pa fuld kraft.

Artikel af DORTHE BRØKER KRISTENSEN

Piller styrede i mange år Elses liv, men en annonce i lokalavisen fik hende sidste år til at tage en beslutning, der, som hun selv betegner det, har givet hende livet tilbage. “Jeg så en annonce i lokalavisen og lagde den pa spisebordet. Efter et par dage tog jeg mig sammen og ringede op, men det var vanvittigt svært, for jeg skulle afgive min allerbedste ven, fortæller Else, der i årevis havde dulmet og bedøvet store og små bekymringer med piller.

“Det er den største beslutning, jeg har taget i mit liv, og det var fantastisk at blive mødt med forståelse, da jeg bad om at tale med en, der havde forstand på misbrug, fortæller Else, der i alle årene har kunnet passe sit arbejde, men ikke har været rigtig nærværende overfor sine tre børn, og var tilbøjelig til at isolere sig. Hun beskriver det, som var der et røgslør over tilværelsen.

Det har Minnesota behandlingen ændret fuldstændig, og hun føler, at hun har fået sit liv tilbage. “Det er et anstrengende liv at være misbruger. Du tæller hele tiden piller, og skal du ud at rejse, skal du sikre dig, at du nu har nok, siger Else, der var kommet til den erkendelse, at hun ikke kunne slippe ud af misbruget selv. Og samtidig vidste hun også, at det ikke kunne blive ved med de evindelige ture til apoteket og aftalerne med en lægepusher for at kunne opretholde forbruget.

Misbruget begyndte for mange år siden med en recept på sovepiller og Stesolid, og ret hurtigt var hun hooked. “Jeg har aldrig drukket, men pillerne tændte mig, og det er vanvittigt svært at komme ud af, ikke mindst benzodiazepiner, som er den type piller, jeg var afhængig af, siger Else, der ved hjælp af anden medicin langsomt blev trappet ned. Hvor pillerne gav hende en mulighed for at distancere sig fra virkeligheden, skulle hun pludselig til at forholde sig til den virkelige verden igen, og det var en udfordring.

“Jeg var rigtig bange for at blive konfronteret med livet, for hvordan er det rigtige liv?”, siger Else, der skrev en lang mail til sin ældste datter, inden hun kørte af sted til Stien, som behandlingsstedet hedder. “Hun syntes, det var så dejligt, og jeg har kun fået støtte hele vejen, og heldigvis har jeg aldrig følt, at mine børn har vendt mig ryggen. Det har været en lang proces, og det har været hårdt og kan stadig være svært, siger Else, der er lykkelig over endelig at have sluppet pillerne og beskriver det som en vanvittig lettelse.

Else ønsker at være anonym, men Stien kender hendes rigtige navn.