LIVSHISTORIER

 

Magnus 20 år

Jeg blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at skrive min historie. Det sagde jeg ja tak til. Fordi jeg har det sådan at hvis mit liv, som det nu har været, kan det hjælpe andre så er jeg da rigtig glad for det.

Jeg kommer af en familie hvor det at snakke om følelser var en by i Rusland. Min mor og far har været selvstændig i alle år, hvor at jeg egentlig havde en følelse af at være på sidelinjen. Jeg tror idag på at de har gjort ALT hvad de kunne for at jeg kunne få det bedste, men jeg kan bare konstatere at det ikke var nok.

Igennem folkeskolen blev jeg mobbet, og det gave en følelse af at jeg ikke var god nok, det hobbede sig jo op da jeg ikke turde snakke med mine forældre eller nogen andre om det. Sådan var det jo “derhjemme”, følelser? nej tak. Når jeg idag ser tilbage på mit liv, så er det følelsen af at jeg ikke var noget værd, som har fulgt mig hele vejen igennem. I starten, før jeg begyndte mit misbrug, prøvede jeg som en desperat at flygte fra den følelse. Det var ved at være en anden en den jeg var, og det blev et maskebal uden lige.

Egentlig har jeg nok virket som den friske og glade dreng, men inden i var der kun kaos, frustration, usikkerhed, frygt og vrede.

Jeg drak første gang som 13 årig over på Fanø på et diskotek, det var også der mit første blackout kom. Jeg vidste godt at jeg ikke måtte for mine forældre, men jeg var “hooked”.
Siden den dag så har den følelse jeg fik hver gang jeg indtog alkohol og senere stoffer været, “yes! hold kæft nu kan jeg sgu klare det hele” det var ligesom om at alt mindreværdet, hvad andre tænker og hvilke konsekvenser mine handlinger ville få blev ligegyldigt. Jeg vil sige at de år hvor jeg har brugt alkohol og stoffer som flugt, har haft konsekvenser i form at venskaber der blev tabt, jeg mistede mit forhold til min familie (det der nu var tilbage af det). Mine egne personlige grænser blev også flytte langt væk i forhold til hvad der ligger inden for det “normale”.

Jeg var så utrolig heldig at der for 1 års tid siden var en familie og en ven som viste mig den ultimative kærlighed, nemlig at sende mig i en behandling på Stien. Det har vist sig idag at være det der har reddet mit liv! Det kunne jeg slet ikke se i starten, jeg syntes bare det hele var så synd for mig, Nej i starten af behandlingen, og egentlig langt inde i den, kunne jeg ikke se den unikke chance jeg havde fået. Jeg kan idag MANGE flere ting, der er mange døre som har åbnet sig for mig. Jeg er begyndt at sætte pris på de mennesker der omkring. Jeg er Ikke perfekt bare fordi jeg er blevet clean og ædru, jeg laver stadig mange fejl, forskellen er bare at idag arbejder jeg med de ting der kommer. Det er udelukkende Stien´s fortjeneste at jeg kan det, de har givet mig så mange værktøjer, så idag kan håndtere mit liv bare lidt bedre end det jeg kunne før jeg kom i behandling.

Mit forhold til min familie idag, er blevet MEGET bedre. Jeg kan snakke med min far og være alene med ham, havde det sjovt med ham, hvor imod at vi før altid skændtes og havde “Tavsheds straf”, det er noget jeg virkelig sætter pris på er blevet anderledes. Mit forhold til min mor er blevet rigtig godt, hun er virkelig en stor støtte for mig i mit liv! jeg har slet ikke nævnt min søster, men hun har også været der og vores forhold før i tiden var også rigtig dårligt, lige siden at hun blev født har vi altid skændtes og sloges, det er kun blevet værre i takt med mit misbrug. Der kan jeg kun være taknemlig for at jeg idag når jeg kigger på hende for en følelse af at det er sgu dejligt at hun er her.

Ja jeg var før på en sti hvor det eneste den gav mig, var kaos.
Jeg er nu på en sti som giver livet en helt ny mening!
TAK Stien, TAK Mor og Far fordi I har givet mig livet!

Magnus

Else 69 år

“Pillerne var min bedste ven”

Efter mange ars pillemisbrug lever Else nu igen livet pa fuld kraft.

Artikel af DORTHE BRØKER KRISTENSEN

Piller styrede i mange år Elses liv, men en annonce i lokalavisen fik hende sidste år til at tage en beslutning, der, som hun selv betegner det, har givet hende livet tilbage. “Jeg så en annonce i lokalavisen og lagde den pa spisebordet. Efter et par dage tog jeg mig sammen og ringede op, men det var vanvittigt svært, for jeg skulle afgive min allerbedste ven, fortæller Else, der i årevis havde dulmet og bedøvet store og små bekymringer med piller.

“Det er den største beslutning, jeg har taget i mit liv, og det var fantastisk at blive mødt med forståelse, da jeg bad om at tale med en, der havde forstand på misbrug, fortæller Else, der i alle årene har kunnet passe sit arbejde, men ikke har været rigtig nærværende overfor sine tre børn, og var tilbøjelig til at isolere sig. Hun beskriver det, som var der et røgslør over tilværelsen.

Det har Minnesota behandlingen ændret fuldstændig, og hun føler, at hun har fået sit liv tilbage. “Det er et anstrengende liv at være misbruger. Du tæller hele tiden piller, og skal du ud at rejse, skal du sikre dig, at du nu har nok, siger Else, der var kommet til den erkendelse, at hun ikke kunne slippe ud af misbruget selv. Og samtidig vidste hun også, at det ikke kunne blive ved med de evindelige ture til apoteket og aftalerne med en lægepusher for at kunne opretholde forbruget.

Misbruget begyndte for mange år siden med en recept på sovepiller og Stesolid, og ret hurtigt var hun hooked. “Jeg har aldrig drukket, men pillerne tændte mig, og det er vanvittigt svært at komme ud af, ikke mindst benzodiazepiner, som er den type piller, jeg var afhængig af, siger Else, der ved hjælp af anden medicin langsomt blev trappet ned. Hvor pillerne gav hende en mulighed for at distancere sig fra virkeligheden, skulle hun pludselig til at forholde sig til den virkelige verden igen, og det var en udfordring.

“Jeg var rigtig bange for at blive konfronteret med livet, for hvordan er det rigtige liv?”, siger Else, der skrev en lang mail til sin ældste datter, inden hun kørte af sted til Stien, som behandlingsstedet hedder. “Hun syntes, det var så dejligt, og jeg har kun fået støtte hele vejen, og heldigvis har jeg aldrig følt, at mine børn har vendt mig ryggen. Det har været en lang proces, og det har været hårdt og kan stadig være svært, siger Else, der er lykkelig over endelig at have sluppet pillerne og beskriver det som en vanvittig lettelse.

Else ønsker at være anonym, men Stien kender hendes rigtige navn.

Hardy 66 år

”Jeg havde frikort til apoteket”
Efter et liv med ekstremsport og utallige operationer blev Hardy Sørensen i 2008 afhængig af morfin. Det vendte op og ned på hans liv.
Artikel af Magnus Jølnæs Jacobsen
”Jeg kan huske, at jeg tænkte ’ hvad foregår der egentlig her?’” Hardy Sørensen tænker tilbage på den søndag eftermiddag i sommeren 2008, hvor der lige pludselig dukkede to fremmede mennesker op.

Hardy Sørensens historie begynder i 1989. Efter lang tids hård træning er det lykkes for Hardy at kvalificere sig til verdensmesterskaberne i ekstremsporten Iron Man på Hawaii. Men bare en uge før den store begivenhed kolliderer den dengang 44-årige silkeborgenser med to andre VM-deltagere på en træningstur. Hardy bliver slemt tilredt, men formår alligevel at gennemføre løbet og opfylde sin drøm. I årene efter fortsætter Hardy Sørensen med at dyrke meget ekstremsport, men i 1999 bliver det for meget.

Hardys krop er blevet slidt ned efter de mange års intense anstrengelser og i stedet for idrætten må han nu se meget af sin tid gå på at blive opereret og behandlet for smerter i både knogler og led.

En del af behandlingen foregår med smertestillende morfin. I mange år er behandlingen med morfin helt stabil, men da Hardy Sørensen får en ny kunstig hofte i februar 2008 eskalerer morfinforbruget. Da det er værst får Hardy morfin en gang hver tredje time. ”På det tidspunkt fik jeg så meget morfin, at jeg knap kunne kende min egen kone og mine egne børn,” fortæller Hardy Sørensen om episoden.

Og den meget morfin gør hurtigt, at Hardy Sørensen bliver psykisk afhængig af stoffet. I løbet af bare en uge bliver han narkoman. ”Det var en ren slikpose, der var foran mig hele tiden.”

En eftermiddag i sommeren 2008 dukker der pludselig to fremmede mennesker op på Hardy Sørensens bopæl. De kommer fra behandlingsstedet Stien for at tage Hardy i behandling. ”Min kone og mine børn bad mig inderligt om at tage med dem,” fortæller Hardy Sørensen om episoden og fortæller, at han tog med uden betænkningstid.

Den dag i dag er Hardy Sørensen lykkelig for, at hans familie tog kontakt til Stien og fik ham i behandling. Ellers var han med egne ord gået til grunde. ”Morfin er et opløsningsmiddel. Det opløser din personlighed. Din økonomi. Din familie og dine venskaber,” fortæller han. Han er sikker på, at han i dag ville have stået uden både sin familie og sine venner, hvis der ikke var blevet grebet ind, og han undrer sig over, at han ikke fik mere information fra sundhedsvæsnet om, hvor farligt det kan være at tage morfin. Og hvor nemt det var at skaffe mere.

Hardy Sørensen var en meget troværdig patient og derfor var det muligt for ham, bare at ringe til sin læge, når han skulle have mere medicin. Så klarede lægen resten, og Hardy Sørensen kunne nemt hente sin medicin på apoteket. Også selvom det var i overflod. ”Jeg havde jo frikort til apoteket. Jeg skulle bare ringe til min læge, og så ringede han til apoteket,” husker han.

Den normale behandlingstid på behandlingscentret Stien er seks uger. Hardy Sørensen brugte tre måneder, men heldigvis for ham og familien var behandlingen succesfuld. Hardy Sørensen har netop gennemgået sin 28. operation og kun derfor tager han i dag medicin. Det er dog specielt doseret af en læge og leveret af en sygeplejerske hver dag, så han ikke ryger tilbage i afhængighed. ”Jeg stoler simpelthen ikke nok på mig selv,” forklarer han.

70 20 72 70

Døgn telefon

Behandlingscenter Stien

Centralt beliggende i Danmark ligger Behandlingscenter STIEN omgivet af skøn natur, der danner nogle rolige rammer. Her arbejder vi professionelt og anonymt med afhængighed af alkohol og medicin.

70 20 72 70 - [email protected]

Følg os
Behandlingscenter Stien på FindOpholdssteder.dk