Facebook
Medicin misbrug

Medicinmisbrug

Der er især igennem de seneste år blevet sat et stadig større fokus på medicinafhængighed i Danmark. Det til trods har vi ikke et fuldstændigt billede af omfanget. Det skyldes især at stærk medicin er receptpligtig, og dermed udskrives af en læge. I den forbindelse kan det være vanskeligt at definere grænsen mellem nødvendig lægelig medicinbehandling og et egentligt misbrug.

De medicingrupper der hyppigst udvikler sig til et misbrug er benzodiazepiner, morfin og visse præparater til behandling af ADHD, især retalin.

Benzodiazepiner bruges til behandling af angst og søvnforstyrrelser. Ofte vil behandlingen være kortvarig, da der er tale om stærkt vanedannende medicin, som allerede efter 3-4 ugers behandling etablerer en egentlig afhængighed, der kræver professionel nedtrapning og hjælp for at komme ud af. Abstinenserne ved ophør af benzodiazepiner kan være livstruende, hvorfor det altid bør håndteres gennem faglig kompetent rådgivning.

Medicinafhængighed og symptomer

Mange personer, som udvikler en afhængighed af benzodiazepiner, oplever abstinenssymptomer som panikangst, depressiv tankegang, tankemylder / tankekaos, søvnløshed, mareridt, hjertebanken og kramper, som kan være livstruende. Disse kan indtræffe allerede ved stop efter kortvarigt brug.

Morfin er et smertestillende præparat som fås i mange forskellige styrker. Det aktive stof i morfinpiller er opiater, som også er det aktive stof i heroin. Opiater er kendt som et meget vanedannende stof, der allerede efter meget kortvarig brug skaber en kraftig afhængighed.

Der er både fysiske og psykiske forklaringer på opiatafhængighed. Fysisk virker de beroligende på kroppen, men der opbygges meget hurtigt en kraftig resistens, hvilket betyder at man skal have mere og mere for at opnå samme effekt. Opiater virker også beroligende og glædesskabende i hjernen, hvorfor der også er tale om en stærk psykisk afhængighed. Den naturlige konsekvens af at opiater virker både beroligende fysisk og akut glædesskabende psykisk, er at brug med meget stor sandsynlighed udvikler sig til afhængighed, der kræver professionel hjælp.

Der er ca. 10 % af de som får ordineret morfin, som ikke kan tåle virkningen. Men de øvrige 90 % har i princippet stor risiko for at udvikle afhængighed.

Der findes også syntetiske udgaver af morfin. Disse kaldes opioidpræparater og tæller bl.a. metadon, suboxone, subotec og fentanyl. Disse gives ofte gennem offentlige misbrugscentre for at forhindre så mange skadesvirkninger som muligt af morfinmisbrug. Men der er også for så vidt angår opioid-præparaterne tale om meget stærk og vanedannende medicin. De fleste der f.eks. modtager metadon i en behandling, får det for at undgå brug af heroin.

I Danmark er det lovbestemt at offentlige misbrugscentre skal ind over ethvert patientforløb, hvor der skal ske abstinensbehandling i et opiatmisbrug. Det samme gælder hvis man ønske nedtrapning af opioid-medicin. På Behandlingscenter STIEN har vi stor erfaring i at håndtere nedtrapning og abstinensbehandling for opiat- og opioidafhængighed. Det gælder også ift. at samarbejde med et offentligt misbrugscenter om det enkelte forløb.

Ritalin er et medicinsk præparat til behandling af ADHD og lign. psykiske tilstande. Det aktive stof hedder methylphenidat, og er indstillet til at virke på samme måde som amfetamin og kokain. Det betyder at især mennesker som indtager ritalin, men som ikke har en psykisk lidelse, der kræver medicinsk behandling, kan opleve en opstemmende virkning.

Fordi Ritalin har samme slags opstemmende virkning som kokain og amfetamin, er det blevet et meget efterspurgt præparat blandt narkomisbrugere.

Der er især gennem de seneste år set et stadig større tendens til misbrug af ritalin-lignende præparater. Det sker ofte som led i et blandingsmisbrug, hvor flere andre narkotiske stoffer eller alkohol sker i forening med ritalin. Derfor kræver det professionel misbrugsbehandling at komme ud af et misbrug der involverer eller er domineret af ritalin.