Go to Top

Hvad er afhængighed?

Hvad er afhængighed?

Ved afhængighed forstås, at en person har udviklet en så kraftig og dominerende trang til et rusmiddel, at hyppigt indtag bliver nødvendigt og styrende for den daglige tilværelse. 

Afhængigheden har både en fysisk og en psykisk dimension; 

Fysisk, fordi personen udvikler en kraftig trang eller egentlige abstinenssymptomer (koldsved, kvalme, svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, feber, rysten, kramper) hvis ikke pågældende indtager – eller indtager for lidt af – det stof som har forårsaget afhængigheden. Alkoholabstinenser kan i øvrigt være så kraftige at især de krampeanfald der kan komme, kan være livsfarlige. 

Psykisk, fordi personen opnår en følelse af glæde, tilfredsstillelse eller velvære ved at indtage et rusmiddel, men omvendt oplever tilværelsen som værende trist og deprimerende uden. Ofte kan den psykiske trang til rusmidlet være så kraftig at den afhængige person slet ikke kan fokusere på andet før pågældende indtager dette. 

Det er de samme overordnede biologiske mekanismer og adfærdsmønstre, der gælder for den enkelte aktivt afhængige person, uagtet om der er tale om alkoholisme, narkomisbrug, medicinmisbrug, sexafhængighed, arbejdsafhængighed, ludomani, medieafhængighed eller lign.  

Der er gennem de seneste mange år forsket intensivt i afhængighed, hvilket har gjort det muligt at blive klogere på hvad der forårsager et misbrug, hvordan det kommer til udtryk i dagligdagen, hvilke fysiske og sociale konsekvenser det har og hvordan man mest effektivt kan behandle det. 

Hvorfor bliver man afhængig af et rusmiddel?

Svarene er ikke entydige, da alle typer af mennesker – uanset sociale forhold – kan opnå en aktiv afhængighed gennem misbrug af et rusmiddel. Den mest troværdige viden tyder dog på, at arv og miljø kan yde stor indflydelse på hvor eksponeret den enkelte er for at udvikle et misbrug. Der er således større chance for at udvikle en afhængighed hvis man er vokset op i en dysfunktionel og misbrugende familie. Mange misbrugere har derfor selv været børn af en eller flere misbrugere, og har dermed fra barndommen af, lært om brugen af et stemningsændrende rusmiddel. 

Men det at vokse op i en misbrugende familie er ikke ensbetydende med at man selv udvikler en afhængighed. Det er dog forbundet med en større risiko herfor, da der er påvist tydelige sammenhænge mellem den sociale arv og aktiv afhængighed i voksenlivet.

Mennesker som vokser op i en helt almindelig kernefamilie kan også udvikle et misbrug. Forklaringen ligger dermed ikke entydigt i barndommen, skolegangen eller vennekredsen, men skal også findes i biologiske omstændigheder . 

Dopamin – det belønnende signalstof

Vi ved fra forskningen at alle mennesker som har udviklet et aktivt misbrug, har det til fælles at de signalstoffer, der arbejder i hjernen, ikke længere har en, om man så må sige, naturlig balance. Det er især signalstoffet, dopamin, som spiller en afgørende rolle for den aktive misbruger. Dopamin er et signalstof som arbejder aktivt i stort set alle levende dyrs hjerner. 

Det er aktivt ved belønninger, hvilket betyder at alle aktiviteter og handlinger, som udløser dopamin, bliver efterstræbt helt automatisk af det enkelte menneske, fordi det giver en følelse af glæde eller almen behovstilfredsstillelse. Det gælder f.eks. indtag af mad, væske, seksuelle aktiviteter, håndtering af gode sociale relationer, fritidsinteresser, arbejde osv. Dopamin er med andre ord det vi udløser hver dag, når vores vi i vores tilværelse foretager handlinger og valg, som afføder en form for tilfredsstillelse og dermed belønnes vi i vores hjerner. 

Alle mennesker har hver dag brug for dopaminudløsninger. Udfordringen i et aktivt misbrug er at rusmidler, hvad enten det er alkohol, narkotika, medicin, seksuelle aktiviteter eller lign. i sig selv kan udløse en kraftig dopaminaktivitet. 

Forskningsforsøg har vist, at alkoholikere og narkomaner ved indtagelse af deres stof kan opnå en langt kraftigere dopaminudløsning end personer som ikke er aktive misbrugere. Dermed bliver misbrugerens daglige stræben efter sit stof så altdominerende, at alle andre forhold i livet bliver sekundære og dermed nedprioriteret.

Den store udfordring ved den dopaminproduktion, som kommer ved indtag af rusmidler, er at den er falsk. Den kommer udefra og er dermed ikke en den af de naturlige processer i hjernen. Der er foruden tale om kortvarige, men meget kraftige dopaminudløsninger, som hele tiden skal holdes i gang. Og der er for den aktive misbruger ikke længere mulighed for at få samme tilfredsstillelse gennem tilværelsens helt almindelige betingelser og glæder. Derfor svigter misbrugeren ofte sin familie, sin arbejdsplads, sine almene forpligtigelser og dermed sig selv. Det sker simpelthen fordi hjernen vil have de hurtige og meget kraftige dopaminudløsninger som kommer af indtag af rusmidler, og dermed udvikles en adfærd som er kendetegnes ved ligegyldighed overfor alt andet end at anskaffe og indtage rusmidlet.

Vi ved meget om hvordan dopaminen fungerer i hjernen, ikke mindst når der er tale om et aktivt misbrug, som altid kommer af den kraftige, men unaturlige, dopaminudløsning som indtag af et rusmiddel forårsager. Til gengæld er det uklart hvorfor nogle bliver alkoholikere, andre narkomaner og helt tredje afhængige af sex, shopping. 

Men når først rusmidlet har fat, kræver det hele tiden mere og mere at opnå den samme tilfredsstillelse. Det medfører ofte en enormt stresset tilværelse hvor misbrugeren hele tiden jagter sit stof, da de almindelige glæder der kommer af f.eks. en familie, et arbejde, en fritidsinteresse, samvær med gode venner og bekendte osv. slet ikke giver samme dopaminudløsning som rusmidlet. Hjernen er med andre ord blevet bedraget af noget udefrakommende og unaturligt, som har så godt fat, at det ofte har fatale konsekvenser for den afhængige. 

Afhængighed rammer i alle samfundslag

Vejen til afhængighed er dermed ikke entydig og simpel. Men hvis man har lært fra barndommen af, at alkohol, narkotiske stoffer og lign. giver belønninger, så er der større risiko for at blive misbruger senere i livet. 

Det er dog langt fra den eneste vej; alle mennesker – uagtet barndom og social status – kan erfare at brug af et rusmiddel giver så kraftig en belønning at vedvarende indtag bliver en realitet og dermed udvikles et altdominerende misbrug.

På Behandlingscenter STIEN har vi i mere end 13 år behandlet afhængige mennesker fra alle samfundslag. Vi har haft adskillige personer i behandling, som tillærte sig misbrugets laster allerede fra barnsben, men vi har også behandlet adskillige umiddelbart velfungerende mennesker hvis ene møde med et rusmiddel blev skæbnesvangert for deres tilværelse.    

Det er aldrig for sent at få den rette hjælp – ring til os hvis du har et misbrug eller har en kær, som har mistet fodfæste i sin tilværelse som følge af afhængighed her

Relevante link

Du kan læse mere om definition af afhængighed på følgende sider;

Socialstyrelsen; https://socialstyrelsen.dk/voksne/stof-og-alkoholmisbrug/stofmisbrugsbehandling/indledning/begrebsdefinitioner

Sundhed.dk; https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/narkotiske-stoffer/stofmisbrug-og-afhaengighed/