Go to Top

Minnesotabehandling mod misbrug

Minnesotabehandling, Minnesotamodellen eller minnesotakuren; kært barn har mange navne, og alle som et dækker de over en effektiv behandlingsmetode til alkoholikere. En metode vi bruger på Behandlingscenter STIEN, fordi vi har set, at den virker.

Minnesotabehandlingen stammer fra 30’ernes USA, hvor man besluttede, at det var på tide at gå nye veje i forsøget på at hjælpe alkoholikere med at komme ud af deres misbrug og afhængighed. De første centre, der anvendte metoden, lå i Minnesota, og det er baggrunden for det navn, vi bruger om behandlingen i Danmark – andre steder i verden går den under navnet 12-trins behandlingen.

Har du eller en pårørende brug for hjælp for at komme ud af et misbrug, kan du kontakte os anonymt på tlf. 70 20 72 70. Vi har åbent hele døgnet, og du vil møde en erfaren misbrugsrådgiver i telefonen til en uforpligtende snak.

Minnesotabehandlingen i praksis

Helt grundlæggende er behandlingsformen bygget op af 12 trin, der hjælper misbrugeren med at trappe ud af sin afhængighed med små skridt ad gangen. Filosofien er, at alkoholisme er en sygdom, der ikke kan kureres, men til gengæld kan den igennem den rette alkoholbehandling dæmpes, så du kan lære at leve med den.

En Minnesotabehandling foregår i tæt samarbejde mellem dig og din behandler, og det er dig og din sygdom, der er omdrejningspunktet. Det overordnede mål er, at du får det bedre både fysisk og psykisk, så du stille og roligt kan fornemme, at der er håb for et bedre liv forude og forstå, at det er muligt at lære at leve med din sygdom.

På Behandlingscenter STIEN arbejder vi med mennesket i centrum; vi behandler dig med respekt og værdighed, og vi ser dig, som det menneske, du er.

Ædru alkoholikere som behandlere

En af de primære årsager til Minnesotabehandlingens gode resultater er det faktum, at din afhængighed behandles af ædru alkoholikere; folk der forstår din situation. Det betyder, at du bliver mødt af et mennesker, der:

– Selv har stået i din situation, og som også har været igennem behandlingen.

– Behandler dig med respekt og værdighed.

– Kan forstå, hvordan du har det, når du stadig drikker.

– Kender dine adfærdsmønstre og kan hjælpe dig med at ændre dem.

De ædru alkoholikeres erfaringer er den største hjælp i din behandling, og det er en af nøglerne til den succes, vi har opnået med Minnesotabehandlingen.

Hvordan hjælper Minnesotabehandlingen?

Det behandlingsforløb, du skal igennem, består af 12 trin, der hjælper dig gennem de mange faser, der findes mellem selvhad og livsglæde. Misbrug er et tegn på en vis grad af selvhad, bevidst eller ubevidst, og det er den følelse, du skal lære at forholde dig til, bearbejde og i sidste ende slippe af med, så du kan favne livsglæden.

På Behandlingscenter STIEN er du aldrig alene i dit behandlingsforløb. Du vil møde andre mennesker, der tumler med de samme problemer som dig, og du vil blive fulgt af en række behandlere, der hjælper dig med at finde de redskaber, der kan hjælpe dig til et bedre liv. Samtidig favner vi hele din familie og tilbyder kurser til dine pårørende, så de også kan lære at leve med din sygdom.