Døgntelefon: 70 20 72 70
Go to Top

Alkoholisme / alkoholafhængighed / alkoholmisbrug

Alkoholisme, alkoholafhængighed eller alkoholmisbrug. Kært barn, mange navne. Alkoholisme kommer netop til udtryk ved en dyb afhængighed af at indtage alkohol, som derved udvikler sig til et egentligt misbrug. 

Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i Danmark. Ifølge de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen er der mere end 500.000 danskere som hver uge drikker for meget. Af dem er mindst de 140.000 at betegne som egentlige alkoholikere. 

Alkoholiske drikke har gennem hele vores moderne historie været et lovligt og masseproduceret rusmiddel. Romerne drak store mængder vin tilsat varm vand, gallerne drak den mere stærke variant mjød, eller øl. Sådan har der gennem de seneste årtusinder fundet udbredt anvendelse af alkohol sted, ligesom vi i mødet med hinanden har lært at anvende den enkelte kulturs særegne drikke. I dag er alkohol i alle slags styrker og smagsvarianter til salg i de fleste butikker og det er med tiden blevet en fast forankret del af vores sociale omgang og kultur.

Alkohol er blandt de mest skadelige rusmidler

Hvad der til gengæld står helt klart er, at alkohol er skadeligt. Det er faktisk et af de mest skadelige rusmidler vi kender til. Ofte er et langvarigt alkoholmisbrug forbundet med alvorlige og permanente skader på både krop og sjæl. Det viser alle sundhedsfaglige undersøgelser af følgevirkningerne ved overdrevet brug af alkohol.

Fysisk oplever mange der har anvendt alkohol i lang tid bl.a. svækket lever, forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser, nedsat potens, nedsat funktion af tarmsystemet, svækket immunforsvar, diarre, sukkersyge og meget mere. Listen over fysiske konsekvenser ved stort brug af alkohol er alen lang, ja nærmest utømmelig. Der er også påvist en direkte sammenhæng med mange kræftformer og indtag af alkohol. 

Psykisk oplever mange alkoholikere bl.a. alvorlige neurologiske svækkelser, alkohol-demens, svækket hukommelse, mental træthed og andre alvorlige følgevirkninger samt forstyrrelser som følge af sygdom. 

Alkohol er måske nok både lovligt og meget ”normalt” at bruge ved sociale lejligheder, men der er faktisk tale om et giftstof, som ved især langvarig og omfattende brug medfører alvorlige svækkelser i fysiske funktioner, psykisk helbred og almen livskvalitet.

Hvornår er man alkoholiker?

I 1994 definerede verdens sundhedsorganisation, WHO, diagnosen, alkoholisme, som dermed blev ophøjet til at være en egentligt sygdomstilstand. Det skete i deres såkaldte ICD10 klassifikation. Her fastlægges følgende;

  • Generelt gælder, at indtagelse af alkohol har meget højere prioritet for personen end andre aktiviteter som tidligere havde større værdi
  • Karakteristisk er også, at trangen til at indtage alkohol kan være meget stærk
  • Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede indenfor det sidste år;
  • A. En stærk trang til at indtage alkohol
  • B. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
  • C. Abstinenssymptomer eller alkohol indtagelse for at ophæve abstinenssymptomer
  • D. Toleransudvikling, således at stigende mængder alkohol er nødvendigt for at opnå effekt som tidligere. Svært alkoholafhængige kan indtage mængder, som ville være dødelig for andre
  • E. Tiltagende forsømmelse af glæder eller interesser pga. alkoholindtagelse. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol, eller på at komme sig efter virkningen
  • F. Fortsat indtag på trods af klare tegn på skadelige virkninger, Eksempel leverskade efter stort alkoholforbrug

Grænsen mellem et alment stort forbrug af alkohol og det at være alkoholiker kan være vanskelig at definere fuldstændigt præcis. Men når indtaget af alkohol, og beruselsen som følge deraf, bliver første prioritet – og livsdominerende – er man som udgangspunkt at betegne som alkoholiker, ofte imod sin vilje. 

Mange personer udvikler alkoholisme fordi alkoholen rent faktisk virker som en løsning på noget svært  håndterbart. Det kan være social omgang med andre mennesker, tiden alene med sig selv eller blot tunge tanker og svære følelser som skal slukkes gennem alkoholens opstemmende virkning. 

Mennesker som er vokset op i familier med et alkoholmisbrug eller stort alkoholforbrug er i en større risiko for at udvikle aktiv alkoholisme som voksne. Børn lærer af voksne, også når det gælder omgang med alkohol. Danske unge har de seneste mange år haft Europarekord i alkoholindtag. 

Der er næppe nogen som fra barnsben drømmer om at blive alkoholiker. Det sker derimod i en proces, hvor man i begyndelsen opnår fred og ro fra sine daglige udfordringer gennem indtag af alkohol. Men for mange bliver det gradvist til et egentligt alkoholmisbrug, og dermed alkoholisme. Og når først alkoholen har taget styringen så kræver det ofte intens og professionel behandling. 

Alkoholabstinenser kan være meget alvorlige, skadelige og i enkelte tilfælde livstruende. Man bør derfor aldrig selv tage ”en kold tyrker” eller på anden vis søge hjælp hos ikke-fagligt kompetente og ikke-autoriserede personer.   

Antabus virker kun sammen med behandling

Lægemidlet antabus, som medfører stort ubehag ved samtidig indtag af alkohol, bliver brugt i stort omfang til behandling af alkoholisme i Danmark. Men det virker ikke. Det har Sundhedsstyrelsen selv slået fast i 2015 i deres alkoholvejledning. 

Problemet er at mange alkoholikere, som behandles med antabus, ikke får en supplerende misbrugsbehandling. I det tilfælde fjerner antabussen blot muligheden for at indtage alkohol, mens alle de årsager der udløste alkoholmisbruget fortsat er ubehandlet. Det resulterer for mange antabuspatienter i at man oplever en endnu større frustration over sine livsomstændigheder, men uden at have alkoholen til at ”slukke” midlertidigt for disse.

Alkoholisme kræver professionel behandling. Det kan ikke trylles væk af hverken en pille eller ved en midlertidig standhaftighed. Der er årsager til at mennesker udvikler alkoholisme, og det sker meget sjældent gennem fri vilje og oplyste valg. Det er årsagerne der skal behandles, ikke kun det konkrete indtag. 

Døgnbehandling

På Behandlingscenter STIEN har vi stor erfaring med at behandle alkoholisme. Vi er et døgntilbud, hvor alkoholikere lader sig indskrive i en periode på typisk 5 til 6 uger og derefter efterbehandling. Her bliver man afrust, stabiliseret, behandlet og dermed opnår man gradvist værktøjerne til at leve et nyt ædru liv uden alkoholafhængighed. 

For at hjælpe dig bedst muligt har vi specialiserede faggrupper med kompetente medarbejdere, som bl.a. omfatter misbrugsbehandlere, familieterapeuter, sygeplejersker, psykiater, læge og juridiske rådgivere. De hjælper dig med at få håndteret alle de livsudfordringer der bragte dig ud i alkoholafhængighed, så du kan komme fra kaos til livskvalitet.  

Alle troværdige analyserer af de forskellige typer af misbrugsbehandling viser at døgnbehandling er den absolut mest effektive.

Vil du i døgnbehandling? Kontakt STIEN på 7020 7270     

Book et uforpligtende forbesøg gratis her.