Facebook

Pårørende til en kokainmisbruger – hvad kan du gøre?

 

 

Pårørende til en kokainmisbruger – hvad kan du gøre?

Der er stor risiko for, at du som pårørende til en kokainmisbruger bliver ramt af mange omstændigheder, oplevelser og tanker, der ikke gavner dit liv og din hverdag.

Hvorfor?

Simpelthen fordi det er så stor en mental belastning at stå på sidelinjen som pårørende til en misbruger.

Hvis du er pårørende til en kokainmisbruger eller en person med et misbrug af enhver art, så er du nødt til at passe rigtig godt på dig selv. Det kan du blandt andet gøre ved at få professionel hjælp. En professionel kan præsentere dig for nogle af de redskaber, du kan bruge til at stå situationen igennem på bedste vis.

Du kan selv knække

Alle pårørende – forældre, bedsteforældre, børn og andre – vil som udgangspunkt strække sig rigtig langt for det menneske, de holder af. Det vil de gøre, selvom det menneske, de er pårørende til, er misbruger og fanget af de personlighedsforstyrrelser og den uhensigtsmæssige adfærd, der følger med et misbrug.

Det er rigtig godt, at du som pårørende vil hjælpe ham eller hende, du holder af. Men du skal vide, at du, hvis du ikke sætter grænser eller forstår at passe på dig selv, risikerer selv at knække.

 

Pårørende til en kokainmisbruger – hvad kan du gøre?

Pårørende til kokainmisbruger – hjælp dig selv

Som pårørende til en kokainmisbruger risikerer du selv at blive misbruger, få en depression, få angst eller psykiske lidelser, fordi du er under et konstant pres. Du kan havne i økonomiske vanskeligheder, få trusler og værst af alt kan du opleve at blive decideret bange for misbrugeren, simpelthen fordi en person med misbrug kan komme derud, hvor vrede og vold fylder mest.

Der findes også en del pårørende, der bliver medafhængige. Det betyder, at de mere eller mindre ubevidst understøtter den andens misbrug enten ved ikke at få sagt ordentligt fra, ikke erkende problemet eller på anden vis gøre ting, der ikke er hensigtsmæssige.

Derfor kan det være meget aktuelt selv at få hjælp som pårørende. Læs mere om Behandlingcenter STIENS tilbud til pårørende her.

 

Du kan ikke redde nogen

Når du er pårørende til en kokainmisbruger eller et andet menneske med misbrug, er det nemt at tro, du skal redde ham eller hende, du er pårørende til. Men det skal du ikke. Det kan du ikke. Det skal du altid huske dig selv på, så du ikke risikerer at bebrejde dig selv, hvis misbrugeren ikke ønsker behandling eller hjælp.

Du kan gøre alt for at hjælpe misbrugeren til at forstå, at han eller hun har brug for behandling. Og du kan sørge for, at vedkommende ved, du vil altid vil støtte og bakke om op behandligen og hjælpe, så godt du kan i tiden efter behandlingen.

Du kan gøre rigtig meget. Men du kan ikke gøre alt. Det er misbrugeren selv, der skal gå vejen og ville det. Det kræver styrke og vilje at komme ud af et kokainmisbrug, og du kan hjælpe rigtig meget ved at støtte. Men du kan hverken støtte eller hjælpe, hvis du har givet så meget af dig selv, at du også ender på bunden.

Husk, hvis du står i den situation, at du har en misbruger nær dig, og du ikke aner dine levende råd, så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan læse mere på vores hjemmeside her: www.behandlingscenter-stien.dk – eller du kan ringe på vores anonyme rådgivningstelefon for at få støtte og blive klogere på, hvad du kan gøre for at hjælpe bedst. Telefonnummeret er 70 20 72 70.

 

FAQ