Facebook
Ikke-kategoriseret

Hvilken effekt har alkohol på danskernes sundhed?

Danskernes sundhed bliver sat på prøve gennem indtagelse af alkohol. Effekten af alkohol går både ud over det fysiske og psykologiske hos personen, og det kan ende så galt, at man kan dø af et misbrug. Alkoholen går altså ud over helbredet, og ifølge en rapport fra Kræftens bekæmpelse og Trygfonden 2017, så er alkohol forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, og alene omkring 3.000 dødsfald bare her i Danmark. Samtidig har alkohol siden 1988 været på WHO’s (World Health Organization)  liste over de stoffer, der er kræftfremkaldende, hvor alkohol øger risikoen for kræftformer såsom leverkræft og brystkræft.

Hvis vi kigger på, hvad man som mand og kvinde egentlig må indtage af alkohol om ugen uden at det kan være skadeligt, så ligger den ugentlige lavrisikogrænse på max 14 genstande hos mænd og hos kvinder ligger den på max 7. Det vil altså sige, at hvis du drikker dette eller mindre, så er risikoen for skadelige konsekvenser ved alkohol lav. Men hvis du som mand drikker 21 genstande eller derover eller 14 for kvinder, så ligger du i højrisikogrænsen, som betyder, at din krop tager skade af al den alkohol, og kan give dig alvorlige konsekvenser.

Alkohol som en del af “hyggen”

Selvom mange ved alkohol kan være skadeligt, så er der alligevel mange danskere, der ikke kan lade være med at drikke det, fordi at det typisk drikkes til fester eller andre hyggelige arrangementer. Alkohol er altså en del af “hyggen” i Danmark, kan virke afslappende og tillige med gøre folk i godt humør. Mange synes også, at alkohol dæmper ens problemer i hverdagen, og gør det hele lidt nemmere. Men selv hvis dette kan virke positivt, er det stadig vigtigt, at man som dansker kender til grænsen for, hvor meget man maks bør drikke ugentligt.

Mange danskere lider altså under et alkoholmisbrug samtidig med at der ofte går mange år før den afhængige opsøger behandling. Da alkohol har en negativ effekt på kroppen, og samtidig er et stort problem for familien, kan man søge hjælp til at løse dette. Så hvis du er interesseret i at læse mere om alkoholbehandling kan du trykke her.

Hvor mange danskere har et decideret alkoholmisbrug?

Et decideret alkoholmisbrug kan lyde voldsomt, men derfor betyder det ikke, at det er en sjældenhed i Danmark. Hvis man gør det op i tal, så har omkring 570.000 danskere et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 danskere er afhængige af alkohol, og ville ikke kunne stoppe deres alkoholforbrug uden et professionelt behandlingstilbud. Det er altså en stor del af den danske befolkning, der har et alkoholmisbrug, og mange har det endda i flere år uden at gøre noget ved det.

Hvis vi sammenligner mænd og kvinder, som har et alkoholmisbrug ses det, at næsten hver femte mand (19,4%) viser tegn på et alkoholproblem. Hos kvinder er det kun 8,4%. Flere mænd end kvinder har altså et alkoholproblem, og ifølge Sundhedsstyrelsen går de rent faktisk med problemet i mere end 15 år før de opsøger behandling, hvor kvinder går med problemet i ca. 12 år. Det er mange år at gå med et så alvorligt problem, og ikke nok med det, så skader alkoholen kroppen og ens helbred rigtig meget. Alkoholisme er et meget alvorligt problem, og det er derfor vigtigt, at søge hjælp til behandling eller få venner eller familie til at hjælpe en med problemet, hvis man ikke selv kan løse det.

Hvis ikke du kender nogle nære eller bekendte, som kan hjælpe dig med misbruget, så er der heldigvis hjælp at hente.. Så har du selv, eller kender du måske nogen med et alkoholmisbrug, så er der flere forskellige måder at søge hjælp på, og ønsker du at læse mere om behandling af alkoholmisbrug kan du trykke her

Hvor meget alkohol bliver der drukket i Danmark?

I det danske land er det normalt blandt unge og voksne at drikke alkohol. Dette ses særligt til festlige arrangementer med venner eller familie. Men hvor meget alkohol bliver der egentlig drukket, og hvor mange alkoholmisbrugere er der i Danmark?

Ifølge Danmarks Statistik drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 9,4 liter ren alkohol i 2016, hvoraf der samlet set blev solgt 354 mio. kr. liter øl, 20 mio. liter spiritus, 151 mo. liter vin og 6 mio. liter alkoholsodavand.

Hvis vi dernæst ser på, hvor mange alkoholmisbrugere der er i Danmark, så løber det op på omkring 570000 danskere, som er storforbrugere, og dermed drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Af disse er der ca. 140.000 som kan betegnes som egentlige alkoholikere.

Hvis man sammenligner salget af alkohol i Danmark med andre lande i Norden kan man se, at ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen ligger salget af alkohol i Danmark væsentligt højere end salget i de andre nordiske lande med undtagelse af Finland. Men siden år 2000 har salget af alkohol næsten været det samme som i Sverige og Norge. Generelt set, drikkes der meget alkohol blandt unge og voksne i Norden, hvor mange ser alkohol som en del af kulturen, og det at hygge sig sammen.

De unge drikker mindre

Selvom alkohol ses som en del af kulturen, og at de tal ovenfor kan virke lidt voldsomme, så viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2014, at danskerne rent faktisk er begyndt at drikke mindre alkohol. Hvor hvis vi kigger på mænd i alderen 16-24 år, så kan man se, at flere drikker under lavrisikogrænsen, og derfor drikker mindre end 7 genstande om ugen. Det betyder altså, at flere og flere danskere vælger alkohol fra, og derfor bliver det mere og mere normalt ikke at drikke.

For meget alkohol kan føre til et farligt misbrug, og her kan professionel behandling være en ideel løsning på problemet. Man kan behandle alkoholmisbrug på flere forskellige måder. Ønsker du at læse mere om behandling af alkoholmisbrug så klik her.

Er jeg misbruger?

Der er rigtig mange der står ved en skillevej, og ikke kan finde ud af om de er misbrugere eller ej. Det kan også være svært at tage stilling til det, hvis man ikke kender til de hyppigste tegn ved et misbrug. Man kan også godt være misbruger uden, at man er direkte afhængig af et stof eller af alkohol. Men en meget overvejende risiko ved ethvert misbrug er at man næsten altid ender med at blive afhængig.

Hvordan finder man ud af om man er afhængig?

Verdenssundhedsorganisationen “WHO” har opstillet en række kriterier, som kan være med til at indikerer hvorvidt man er afhængig eller ej. Disse kriterier er stillet ret groft op, og man kan føle, at man er et sted i midt imellem disse. Det er derfor også vigtigt, at man er en smule selvkritisk.

De 6 kriterier på tegn på et misbrug lyder således:

  1. Hvis du har en stærk trang til alkohol/stoffer.
  2. Hvis du trodser fornuften, som siger nej, og stadigvæk fortsætter med indtagelsen.
  3. Hvis alkoholen/stoffet styrer dine valg i livet, og du f.eks. vælger steder, hvor det er muligt at indtage frem for steder hvor det ikke er.
  4. Hvis du mister selvkontrollen over dine valg. Du siger f.eks. til folk, at du ikke indtager det længere, men du fortsætter alligevel.
  5. Hvis du begynder at opleve, at rusen varer kortere tid, og du derfor bliver nødt til at indtage mere for at få samme effekt som før.
  6. Hvis du på trods af at du godt kan se, at misbruget skaber problemer for andre end dig selv, men du stadigvæk fortsætter.

Kan man nikke genkendende til 3 ud af disse 6 ovenstående kriterier, så vil man opfattes som værende en afhængig. Hvis vi tager alkohol som eksempel, vil det ikke ses som værende afhængighed, hvis man som ung tager i byen fredag og/eller lørdag næsten hver weekend, men derimod som “storforbruger”. Indtager man derimod også alkohol til hverdag, og kan genkende 3 eller flere af ovenstående kriterier, så vil det oftest ses det som en afhængighed.

Hvis det skulle have interesse, kan du læse om misbrugsbehandling her

Hvad er et misbrug?

Et misbrug defineres ved brug af alkohol, kokain, hash og andre stoffer som kan skabe en afhængighed og dermed føre til et overdrevet forbrug, der – med negativt fortegn – påvirker brugeren og dennes normale dagligdag.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beskriver et misbrug som på følgende måde. “Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en sådan måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser”.

Disse definitioner er meget brede, men fællesnævneren er det skadelige forbrug af rusmidler, som medfører psykologiske og fysiske skader ved brugeren.

Det kan til tider være svært at tyde, hvornår en person har et misbrug, og derfor kan der opstilles følgende spørgsmål, som kan hjælpe med at blive klogere på om forbruget af rusmidler skaber problemer for dig.

  • Oplever du trang eller abstinenser hvis du ikke indtager rusmidlet?
  • Har du mange tanker om at skaffe dit rusmidler og prioriterer du dette højere end andre forpligtelser?
  • Er gode og dårlige dage afhængige af at du kan anvende dit rusmidler?
  • Har du en svækket fysisk tilstand? Oplever du at være oftere syg end gennemsnittet?
  • Har du svært ved at passe dine ting? Aftaler i forhold til dit arbejde, din familie, venner osv.

Man kan også med fordel spørge sine nærmeste om disse spørgsmål, og høre om de mener, at forbruget af alkohol og andre stoffer skaber problemer.

Konsekvenser af et misbrug

Man skulle tro, at jo mere man indtager af eksempelvis alkohol, jo mere skade påfører det. Og sådan er det også for så vidt angår især det fysiske helbred. Men et misbrug handler også om de konsekvenser selve forbruget af rusmidler fra gang til gang påfører misbrugerens omgivelser i form af handlinger i påvirket tilstand.

For at komme ud af misbruget skal man beslutte, at misbruget skal stoppe. Dette kan være svært, hvis du ikke føler nogen motivation for det, og en hjælp fra venner, bekendte og behandlere vil ofte være nødvendigt.

På behandlingscenter STIENs hjemmeside kan du læse mere om behandling af misbrug.

Er du pårørende til en person med et alkoholmisbrug?

Som pårørende til en alkoholiker, uanset om du er barn, søskende, ægtefælle, forældre, tætte venner eller noget helt tredje, er det oftest forbundet med magtesløshed og frustration at være tæt knyttet til en person, som drikker for meget. Selvom det er åbenlyst, at personen behøver hjælp til alkoholmisbruget, kan det være en håbløs og hård situation at stå i som pårørende, da vedkommende oftest forkaster al hjælp. Dette kan virke meget frustrerende, og kan koste mange konflikter, når alkoholikeren ikke vil konfronteres med sit misbrug, og ikke ønsker hjælp til at komme i behandling.

Et alkoholmisbrug påvirker også de pårørende

En person, som er afhængig af alkohol, vil ofte opleve en negativ udvikling i alkoholmisbruget, som gradvist forværres med tiden. Pårørende vil samtidig opleve, at de glider længere og længere væk fra den afhængige, da personen ikke længere deltager i familiens liv, og at aftaler omkring begrænsning af drikkeriet ofte bliver svigtet.

Man kan, som pårørende til en alkoholiker, få fornemmelsen af, at hele familielivet falder fra hinanden, og at den afhængiges misbrug er det eneste, der er i fokus. Som familie får man ligeledes en tendens til at holde det skjult, at man har en alkoholiker i familien, men en dag erkender de pårørende, at de har brug for hjælp til at håndtere alkoholikerens problem. På dette tidspunkt går det op for alvor op for dem, hvad der er sket i familien, og at de også behøver hjælp til at håndtere situationen, og ikke kan stå med det alene mere.

Motivation for at søge behandling

Et alkoholmisbrug fører ofte til uansvarlighed og manglende forståelse og omsorg overfor de pårørende, og derfor kan det være nærmest umuligt for alkoholikeren selv at træffe beslutningen om at stoppe. Dette fører til spørgsmålet om hvordan man så motiverer den afhængige til at gå i behandling? Motivationen bør være en blanding af både et ultimatum, men også af håb. Et ultimatum om at gå i behandling eller miste familien, da ingen fortjener at være førstehåndsvidner til en ødelæggende livsderoute, som splitter familien ad. Men også håb, da der efter et endt behandlingsforløb er al håb forude for at samle familien igen om det hjertevarme fællesskab, der indrammede den inden alkoholismen blev dominerende.

På Behandlingscenter STIENs hjemmeside kan du finde yderligere informationer omkring, pårørende til en person med et alkoholmisbrug, vejledning til at konfrontere personen med problemet og behandlingsformer. Vi tilbyder også at hjælpe til ved en konfrontation. Læs mere om kursus for pårørende her.

Min mor eller far er alkoholiker – hvad gør jeg?

Flere og flere unge og børn oplever uheldigvis bagsiden af Danmarks alkoholkultur, hvilket resultere i at flere og flere forældre ender i et alkoholmisbrug. Ifølge en artikel på Alt.dk fra 2016 anses det at 865.000 danskere har et alkoholproblem i en eller anden form, og at mere end 120.000 børn vokser op i et hjem, hvor der drikkes for meget alkohol.

Udfordringen ligger især i at børn og unge ikke opsøger hjælp. Det bunder oftest i nervøsitet ved at opsøge hjælp gennem familie eller en professionel. Det kan medfører tanker om pinlighed og ikke mindst svigt af ens egne forældre. Dette er ikke tilfældet, og derfor er det vigtigt altid at opsøge hjælp, hvis ens mor er ude i alkoholmisbrug.

Tag snakken i fællesskab

Er tilfældet at I er flere børn i familien, så skal I gå sammen og eventuelt tage fat i et andet familiemedlem eller en bekendt som I stoler på. Efter samtalen med familiemedlemmet eller den bekendte skal I sammen tage fat i jeres mor og fortælle, hvordan I har det med hendes drikkeri. Det kan være en god idé at tage den i fællesskab, da det kan give en tryghed for børnene at have en en anden voksen med til samtalen.

Oplys din mor om mulighederne for hjælp

I forbindelse med samtalen omkring din forælders alkoholforbrug, kan det være en god idé at fortælle din mor om de mange muligheder, der findes til hjælp med for højt alkoholforbrug. I visse tilfælde kan forældrenes alkoholmisbrug være så ekstremt, at en snak med pårørende ikke kan være nok. I disse situationer kan den sidste udvej være, at blive tilknyttet et behandlingscenter med trygge rammer og stor erfaring i at hjælpe mennesker, som står i samme situation som din mor.

Hvorfor vælge et misbrugscenter?

Der er i Danmark mange misbrugere, som ikke er i behandling, eller overhovedet er klar over, at de lever med et misbrug. Der findes misbrugere indenfor flere forskellige slags rusmidler. De mest populære er henholdsvis cannabis, kokain, ecstasy/MDMA, alkohol, svampe og heroin.

Alene på alkoholen er der i Danmark omkring 140.000 misbrugere, hvilket sammenlagt med de andre rusmidler er en alt for stor mængde. En af årsagerne til at der er så mange, er fordi, folk ikke bliver behandlet i tide. Mange opdager måske, at de har et afhængighedsproblem, men gør ikke noget ved det, da de tænker, at de selvfølgelig ikke selv er misbrugere, eller fordi det er for skamfuldt. Derfor sker det sjældent, at en misbruger selv tager initiativ til at gå i behandling hos et misbrugscenter. Det er som oftest familie eller venner, som er tæt på én, som tager beslutningen om behandlingen.

Individet i fokus

I et misbrugscenter bliver der taget hånd om problemet, og der fokuseres meget på den enkelte person. Den enkelte person har sin egen historie, og det er derfor vigtigt, at der netop tages højde for dette. Hvis man er i et misbrug, eller kender en der har brug for at komme ud af et misbrug, så er det nødvendigt, at man søger behandling hos et misbrugscenter. I hele 4 ud af 5 tilfælde kommer folk nemlig ud af deres misbrug ved en effektiv behandling hos et misbrugscenter. Det vigtigste inden behandlingen igangsættes er, at vedkommende det drejer sig om, er motiveret til at komme i behandling. Det er vigtigt for, at hele det videre forløb kan blive et sammenspil mellem den behandlede og selve misbrugscentret.

Rigtig mange familier og/eller vennekredse bliver ofte hårdt ramt af et misbrugstilfælde i deres tætte inderkreds. Ved et misbrugscenter er der de fleste steder mulighed for, at familie og venner kan være med fra sidelinjen gennem hele behandlingen. De kan deltage til kurser og møder, for at kunne danne en bedre forståelse for hele forløbet. Dette gør også, at der efter behandlingsforløbet er en fælles forståelse for den pågældendes situation, hvilket giver en bedre start på livet sammen efter behandlingen

Er alkoholikisme genetisk/arveligt?

Det korte svar til dette kan både besvares med et ja og nej. Man anser i dag alkoholisme som værende en sygdom, som giver en dysfunktion i hjernen. Det er denne dysfunktion, som giver en spændingstilstand i hjernen, som kan dulmes ved indtagelse af alkohol.

Spændingstilstanden kan være arvelig, men selve alkoholismen er ikke nødvendigvis arvelig, ud fra den viden forskere har i dag. Dette betyder derfor, at man alt andet lige, som barn af en alkoholiker, har større tendens til at arve selve spændingstilstanden, og dermed større chance for at udvikle trang til at dulme denne spænding ved indtagelse af alkohol. Hvis man er barn af en alkoholiker, så er risikoen for at arve sygdommen ca. 3 – 4 gange større, end hvis ens forældre ikke er alkoholikere.

I Danmark er der omkring 140.000 – 150.000 afhængige alkoholikere, og 800.000 der har udviklet et storforbrug inden for alkoholindtagelse. Et for stort forbrug af alkohol kommer ved overskridelse af sundhedsstyrelsens anbefalinger, som lyder på 7 genstande for kvinder og 14 for mænd ugentligt.

I Danmark er det i dag meget nemt at komme i besiddelse af alkohol, og det er ofte noget de fleste anvender i sociale sammenhænge. Det betyder, at vi i Danmark har en større risiko for at skabe et overforbrug af alkohol, som i sidste ende kan munde ud i flere alkoholikere. Får disse alkoholikere børn efterfølgende, så vil det alt andet end lige betyde, at flere børn har 3 – 4 gange så stor risiko for at ende med samme problem, som deres forældre.

Heldigvis findes der flere gode behandlingsmuligheder til at hjælpe alkoholikere, eller folk der er på randen til at udvikle sygdommen. Hvis dette kunne være interessant for dig eller en dig står dig nært, kan du læse mere om behandling af alkoholmisbrug her.

Hvem bliver alkoholiker?

Nogle danskere sætter ordet “alkoholiker” i relation til en hjemløs og åbenlys drukkenbolt på en bænk. De færreste ved, at alkoholisme er en udbredt folkesygdom, som udgør omkring 140.000 danskere. Statistikker viser, at der i Danmark findes ca. 7.000 hjemløse alkoholikere, hvilket ikke er et stort tal set i relation den samlede mængde på de 140.000 danskere. Her skal dog være opmærksomme på at der i statistikken forelægger et såkaldt ”sort tal”, da rigtigt mange alkoholikere måske nok har et hjem og fast adresse, men alkoholproblematikkerne er af et så dominerende omfang at de ikke kan håndtere sin tilværelse og derfor reelt er at betegne som ”funktionelt hjemløse”.

Derudover er der i Danmark ca. 800.000 storforbrugere af alkohol ud af vores samlede befolkning på 6 mio. mennesker. Det betyder at relationen mellem den hjemløse og åbenlyse drukkenbolt og den udadtil mere fine alkoholiker, er mere nuanceret end som så.

Følg rådene fra WHO

Der findes ikke rigtigt en tydelig stereotype i form af ”den typiske alkoholiker”, da alle kan ende som alkoholmisbruger. Der er mange forhold, der kan bidrage til, at en person udvikler ukontrolleret alkoholisme. Der findes f.eks. en stor del, der er blevet påvirket af omgangskredsen, smagen af alkoholen, depressioner, skilsmisser, ensomhed, opvækst, rigdom, fattigdom mm. Men det er individuelt og trods det at årsagerne er mange, og flere fungerer som fællestræk, er de ikke at betragte som en decideret formular på en typisk alkoholiker. Man kan derfor heller ikke umiddelbart på forhånd skønne hvem, der kan udvikle et alkoholmisbrug.

Man kan derimod forebygge afhængigheden til alkoholen bedst muligt ved, at følge WHO’s råd vedrørende mængden af alkohol man bør holde sig til ugentligt. Overskrider man disse råd, som lyder på 14 genstande om ugen for mænd og 8 for kvinder, kan man risikere, at danne afhængighed som senere kan udvikle sig til, at man bliver alkoholiker.Er man i tvivl om man selv er blevet alkoholiker eller er tæt på, så kan man følge rådene vedrørende symptomerne på dette. WHO har opstillet 6 symptomer, hvor man skal kunne genkende sig selv i 3 ud af 6 før man kan anses som værende alkoholiker. Du kan læse mere om behandling af alkoholmisbrug her.