Medicinsk behandling
Lider du af alkoholproblemer findes der forskellige behandlinger, som kan hjælpe dig af med afhængigheden, og en af dem er medicinsk behandling. Det er vigtigt at behandle abstinenssymptomer, da det kan have konsekvenser for hjernen.
Hvad er medicinsk behandling?
Medicinsk behandling er en central behandlingsform for svær alkoholafhængighed. En medicinsk behandling består af et lægemiddel, der skal mindske trangen til alkohol eller afhjælpe abstinenssymptomerne.
Der findes flere forskellige former for medicinsk behandling. Fælles for dem aller er, at de aldrig må stå alene og suppleres altid med en form for samtalebehandling.
Acamprosat
En medicinsk behandling starter altid med Acamprosat, som er en NMDA antagonist og GABA agonist. Ved alkoholafhængighed får kroppen en række neurobiologiske forstyrrelser. Acamprosat har en hensigtsmæssig virkning på at normalisere neurobiologiske forstyrrelser.
Effekten af Acamprosat er veldokumenteret, og det er blevet bevist, at Acamprosat øger sandsynligheden for afholdenhed efter et års behandling. Denne form for medicin virker særligt godt for de mennesker, der lider af en svær trang til alkohol.
Acamprosat indtages 3 gange om dagen, og behandlingen starter umiddelbart efter, at abstinensfasen er overstået. De første 4-6 er vigtige, da det er her, man begynder at se resultater. Oplever man ingen resultater, bør behandlingen stoppes. Behandlingen varer typisk 6-12 måneder.
Naltrexon
Hvis behandlingen med Acamprosat ikke virker i første omgang, kan man forsøge med Naltrexon. Denne form for medicinsk behandling er en opioidantagonist og reducerer via dopamin-systemet alkoholens belønningseffekt.
Ligesom Acamprosat er Naltrexon veldokumenteret, og medicin kan nedsætte det daglige alkoholindtag efter tre måneder. Effektiviteten er størst hos personer, som har udviklet en afhængighed i en ung alder.
I modsætning til Acamprosat skal Naltrexon med fordel kun indtages en gang dagligt. Omvendt er der flere bivirkninger, da op til 15% oplever én ud af flere bivirkninger. Det kan blandt andet være: Hovedpine, kvalme og svimmelhed. Patienter med en svær leversygdom eller som er i behandling med opioider (morfin og lignende stoffer) anbefales ikke at tage Naltrexon. Behandling bør under alle omstændigheder stoppes, hvis der ingen effekt ses efter 4-6 uger. Ved effekt bør den vare mellem tre og seks måneder.
Nalmefen
Nalmefen er også et opioidantagonistmedicin, der anvendes til behandling af alkoholafhængighed. Det ligner opioidantagonisten naltrexon både i struktur og aktivitet.
For nogle er Nalmefen en effektiv hjælp, men effekten er generelt mere usikker end ved Acamprosat og Naltrexon. Det gør sig også gældende for bivirkningerne, da de kan være hyppigere.
Disulfiram
Lægemidlet Disulfiram, der også er kendt som Antabus, er en af de mest udbredte behandlingsformer, når det kommer til afrusning af et alkoholmisbrug.
Virkningen består i form af, at kroppen oplever en række ubehagelige reaktioner, hvis der indtages alkohol under det medicinske forløb. Denne behandlingsform kræver total afholdenhed fra alkohol, da kroppen vil reagere på selv de mindste mængder alkohol. Der opstår derfor en psykologisk frygt for at blive syg under forløbet, og det udnyttes, så patienten afholder sig fra alkohol.
Præparatet virker kun så længe, at man tager det, og virkningen vil stoppe, når man holder op. Et behandlingsforløb med Disulfiram kræver grundig planlægning med sin behandler, da man også skal tilrettelægge efter, man er stoppet med at tage præparatet.
Doseringen er som regel to gange ugentligt, og der kan være bivirkninger.