Hvad er en alkoholiker?
Betegnelsen “alkoholiker” har desværre fået en negativ klang i det danske hverdagssprog, hvor det er blevet et billede socialt udsatte. Men i virkeligheden er en alkoholiker én person, som har udviklet en form for alkoholafhængighed, hvor der samtidig er en række symptomer, som er med til at stille diagnosen og definere alkoholisme.
Alkoholafhængighed som en diagnose
Det er ofte WHO’s diagnosefortegnelse ICD-10, som lægerne bruger, når diagnosen på alkoholafhængighed skal stilles. I den forbindelse betegnes diagnosen som en “alkoholafhængighedssyndrom”, der bruges som et andet ord for alkoholisme.
Et syndrom defineres er en lidelse med flere forskellige symptomer, mens alkoholafhængighed defineres ud fra 6 symptomer, der skal hjælpe med at stille diagnosen.
6 symptomer på alkoholisme
Det er disse 6 symptomer, som læger bruger til at stille diagnosen på alkoholisme:
- Trang til alkohol
- Abstinenser på alkohol
- Kontroltab ved alkoholindtagelse
- Toleranceøgning
- Fortsat drikkeri efter erkendt skadevirkning
- Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv
Der skal være mindst 3 ud af 6 af ovenstående symptomer opfyldt, før diagnosen kan stilles.
Trang til alkohol
Trang betyder det samme som lyst, og det kan betyde, man oplever en stor lyst til alkohol, som er stærkere end ens fornuft og vilje. Den kan være så stærk, at den kan være svært at sige fra overfor, selvom man måske ved, at det ikke er det rigtige valg.
Alkoholikere oplever særligt denne trang til alkohol i pressede situationer. Det kan eksempelvis være, når man føler sig stresset, bekymret, frustret eller lignende. Trangen kan også melde sig, når man føler, at man har fortjent en form for belønning.
Abstinenser på alkohol
Abstinenser er en række reaktioner, som kroppen får, hvis den ikke får den mængde alkohol, som den er vant til. De kan blandt andet vise sig som rystelser, svedeture, hjertebanken og generelt fysisk samt psykisk ubehag.
Ca. 25% af dem, som har et alkoholmisbrug, oplever at få abstinenser ved nedskæring eller komplet stop på alkoholindtagelse. Det er derfor meget almindeligt, hvis man som alkoholiker oplever abstinenser.
Kontroltab ved alkoholindtagelse
Det er også almindeligt, at alkoholafhængighed påvirker evnen til at sige stop, så man mister kontrollen. Det resulterer ofte i, at man drikker mere end planlagt, hvilket ender med, at man bliver meget berustet.
Følelsen af, at man ikke har en bremseklods eller en stopknap, er derfor meget almindelig. Kontroltabet er farligt, da særligt kan sætte skub i misbruget.
Toleranceøgning
Kontroltabet, der ses ved hyppigere alkoholindtagelse, vil med tiden medføre, at ens tolerance overfor alkohol øges. Det vil sige, at man med tiden skal drikke mere og mere alkohol for at opnå den samme virkning. Toleranceøgning betyder, at hjernen vænner sig til at kunne håndtere store mængder af alkohol.
Fortsat drikkeri efter erkendt skadevirkning
Nogle misbrugere er i stand til eller bevidste om, at et alkoholmisbrug har negative konsekvenser for dem selv og deres familie. Trods denne indsigt kan de alligevel ikke ændre deres drikkevaner. Det kan eksempelvis være, at man fortsætter med at drikke, selvom der er hyppige skænderier om misbruget, eller at man kører spirituskørsel, selvom man godt ved, at det er forkert.
Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv
Hvis et dikkeri fortsætter trods erkendte skadevirkning, vil det i sidste ende medføre, at alkohol spiller en dominerende rolle i misbrugerens liv. Det vil sige, at man prioriterer alkohol højere end sin familie, venner, arbejde og andet, der kan have betydning i livet.