5 tegn på at du har et alkoholmisbrug

Symptomer på alkoholafhængighed kan have varierende udtryksstyrke. Nogle kan være lette at identificere da de er meget synlige, mens andre er vanskeligere at få øje på.

Kender du en, som du holder meget af, kan det være godt at kende til de mest hyppige forekommende symptomer for alkoholmisbrug. Generelt set kan alkoholafhængighed komme til udtryk i både fysiske og psykiske symptomer, og kan fremtræde lige fra øget irritabilitet til svær – livstruende – rysten og kramper i hele kroppen, hvilket alt i alt kræver alkoholbehandling. I den følgende sektion vil du kunne læse om 5 hyppige tegn på alkoholmisbrug.

Ændret væremåde

Definitionen af alkoholisme starter oftest med det faktum, at man som person drikker betydelig mere alkohol i sociale sammenhænge. Grænsen for hvornår man har “fået nok” bliver udvisket, og oftest ender man med at være betydelig mere beruset end de man har socialt samvær med. Derudover er et velkendt tegn, at man pludselig kan ændre personlighed, hvilket ofte er til den mere ubehagelige side.

Deltagelse til flere festligheder

En alkoholmisbruger finder oftest en mulighed for at deltage i flere festlige sammenhænge. Dette kan være alt fra et par øl efter dagens gøremål til flere fester på hverdage. Man ser også ofte at pågældende begynder at opsøge muligheder for at indtage alkohol, og her sætter kreativiteten sjældent grænser. Meget skal f.eks. pludselig ”fejres”. Alkoholmisbrugeren vil oftest også have flere episoder med pinlige øjeblikke og blackouts, fordi det er svært at styre indtaget når den første genstand er indtaget. Derudover vil den alkoholafhængige også hurtigere overkomme sine tømmermænd og få lyst til at drikke alkohol igen næste dag.

Drikker i hverdagens pauser

Et yderligere tegn på alkoholmisbrug er, at den afhængige oftere vil finde små smuthuller i hverdagen til at kunne indtage alkohol. Her ses det blandt andet, at den afhængige vil begynde at drikke til frokost, efter arbejde eller i dagtimerne derhjemme. Det vil derfor heller ikke være ualmindeligt, at man finder flasker gemt hjemme hos den alkoholafhængige

Øget aggressivitet

Udover de førnævnte hyppige karakteristika ved alkoholisme, vil den afhængige oftest også blive mere aggressiv eller irritabel, hvis pågældende bliver konfronteret med sine alkoholudfordringer. Denne tendens ses hyppigt, eftersom den afhængige inderst inde godt er klar over sit problem, men ikke vil, eller kan, erkende det. En af de mest sædvanlige modsvar til en alkohol konfrontation er streng benægtelse.

Alkoholmisbrug og depression

En af de mest afgørende faktorer for alkoholmisbrug er øget depression. Her forekommer der oftest tilstande som nedtrykthed, nedsat lyst til seksuel samvær og større tendens til isolation. Oftest vil et modsvar til den øget depression være at drikke endnu mere for at dulme smerterne, hvilket selvsagt er en ond cirkel.

Drikker de danske unge for meget?

En europæisk undersøgelse af unge mellem 15-16 åriges forhold til alkohol, rygning og diverse stoffer har vist, at danskerne stadig ligger på en førsteplads i forhold til alkoholforbrug, specielt når det drejer sig om at “drikke sig fuld”.

En velkendt undersøgelse fra “European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs” (ESPAD) indeholder blandt andet data omkring de unge danskeres forbrugsvaner og viser en skræmmende udvikling i forhold til alkoholforbrug. Undersøgelsen viser med stor tydelighed, at unge danskere har et markant højere forbrug af alkohol end andre unge i Europa. Det pointeres, at for meget alkohol i en for tidlig alder har en sundhedsskadelig effekt, da hjernen langt fra er færdigudviklet. Dette gælder i øvrigt for alle rusmidler, som har større skadevirkning jo tidligere man starter med at bruge og misbruge. Især hashmisbrug kan medføre alvorlige og varige kognitive skader ved anvendelse i en tidlig alder.

Selve problemet ligger i, at de danske unge har dannet et stærkt fællesskab omkring især alkohol, og hvis man af den ene eller anden grund ikke bidrager til dette, så kan man risikere at blive udelukket. Det massive forbrug af alkohol ses oftest i forhold til de normer, regler og rammer den danske unge møder i hverdagen. Når de danske unge ligger i toppen af alkoholforbrug, kunne det tænkes om denne adfærd afspejler sig i en række signaler, de voksne og samfundet udsender.

Alkohol en del af kulturen

Selvom alkoholforbruget ligger højt blandt 9/10.klasser, så eskalerer forbruget dog stadig i den festkultur, der forekommer i gymnasietiden. Resultaterne af den “Gymnasierapporten” fra Alkohol og Samfund viser, at druk eller begyndende druk tales betydeligt op i gymnasietiden, og at denne adfærd er den eneste rigtige måde at feste på. Denne mentalitet er meget normsættende og skaber et enormt pres på de unge, som i realiteten ikke ønsker at bidrage til denne kultur. Men kan denne kultur så ændres? Nogle mener, at man gør de unge en tjeneste ved at skærpe aldersbegrænsningen for indkøb af alkohol, hvor andre mener, at en lovændring ikke vil have en betydelig effekt, da de unge højst sandsynligt nok skal skaffe alkoholen alligevel. Måske ville et bedre resultat være, at præge diverse dannelsesinstitutioner til at ændre mentaliteten omkring alkohol, og derfor skabe festlige sammenhænge uden alkohol som centrum.

På Behandlingscenter STIENs hjemmeside kan du finde yderligere informationer omkring afhængighed. Heriblandt tilbydes blandt andet behandling for medicinafhængighed, ludomani og alkoholmisbrug, hvoraf sidstnævnte er et specielt fokusområde.

Hvis du er interesseret i at læse om alkoholbehandling kan du trykke her.

Hvad er følgerne ved alkoholmisbrug?

Det er efterhånden velkendt viden  at alkohol er et stof der forårsager skader; både psykisk og fysisk. Listen for følgevirkningerne af et alkoholmisbrug kan være uudtømmelig lang.

I det store brede perspektiv er alkoholen faktisk det farligste, og mest skadelige, af alle rusmidler, viser en undersøgelse fra 2010, foretaget af det medicinske tidsskrift The Lancet. Dette skyldes naturligvis især den kendsgerning at alkohol er en bredt accepteret del af vores sociale kultur, og derfor bruges af mange.

Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste tal er der mere end 140.000 aktive alkoholikere i Danmark. Dertil kommer at mere end 500000 indtager mere alkohol pr. uge end det lægefagligt anbefales.

Alkohol er i øvrigt det fjerde mest direkte skadelige for den enkelte misbruger, kun overgået af de meget stærke rusmidler heroin, kokain og metamfetamin. Undersøgelsen er baseret på de skader som rusmidlet forårsager, både for misbrugeren og samfundet som helhed.

De fysiske følgevirkninger

Nogle af de mange ændringer der sker i kroppen hos et menneske, der lider af alkoholisme, er som følger:

Nervesystemet reagerer således, at der sker en degeneration af lillehjernen, en ødelæggelse af nerverne, søvnbesvær og hukommelsesproblemer. Der kan komme betændelse i bugspytkirtlen, og åreknuder i spiserør og endetarm kan forekomme. Der forekommer et muskeltab og afkalkning af knoglerne, og derudover er der veldokumenteret sammenhæng mellem alkoholisme og adskillige former for kræft.

De psykiske følgevirkninger

Psykiske lidelser er noget af det sværeste at komme af med som alkoholmisbruger. De psykiske mén, som man oftest ser i tilkobling til alkoholisme, er depression, angst og paranoia i forskellige grader. Med disse psykiske lidelser kan det være rigtig svært for misbrugeren, at se sit misbrug i øjnene. Misbrugeren gemmer sig oftest bag sine egne mure af benægtelse og mistro til omverdenen. I nogle tilfælde kan disse psykiske og mentale problemer føre til ulykker og selvmord. Der er veldokumenteret sammenhæng mellem alkoholisme og en højere frekvens af henholdsvis ulykker og selvmord.

Jo før man kommer i behandling for misbrug, desto større chancer har man får at komme sig fuldstændigt både fysisk og psykisk.

Læs mere om behandling af alkoholmisbrug her.

Hvad betyder alkoholiker?

Alkoholiker er et udtryk er de fleste bekendt. Det er brugt i sammenhæng med lidelsen defineret ved, at have et misbrug af stoffet alkohol. En alkoholiker er en person, som lider af alkoholisme. Alkoholisme er karakteriseret ved et meget stærkt, ofte tvangspræget behov for at indtage alkohol. Det definerer en ukontrolleret stærk afhængighed, som for det meste både er fysisk og psykisk. Det er en lidelse der er udbredt i størstedelen af verden, og det kan være ekstremt svært at komme ud af. Sundhedsstyrelsen anbefaler maks. at drikke 7 genstande om ugen for kvinder, og 14 genstande for mænd.

Alkoholisme defineres dog ikke ved antallet af genstande man indtager, men ved de fysiske og psykiske problemer alkoholen medfører. En alkoholiker kan ofte genkendes via. sine fysiske lidelser. Det er meget sjældent at en alkoholiker trives socialt, grundet sine psykiske og fysiske problemer. Alkoholisme forekommer på baggrund af en kombination af den enkeltes psykologiske, sociale og genetiske forhold. I mange tilfælde er dispositionen for at udvikle alkoholisme genetisk. Det vil altså sige at alkoholismetendensen er medfødt.

Alkoholisme betegnes ikke som en sindstilstand, men som en sygdom, og bliver behandlet derefter. Behandling af sygdommen kan både foretages med eller uden medicin, men der kan være fatale følger af, at gøre brug af medicin som antabus til behandling af problemet.

WHO – World Health Organization – har defineret afhængighed, herunder alkoholisme, som en sygdom på deres diagnoseliste ICD 10. Denne gælder også i Danmark hvor Sundhedsstyrelsen skriver følgende;

Kender du en person som har brug for hjælp, eller vil du bare gerne vide mere om mulighederne for behandling af sygdommen? Så følg linket og læs mere om alkoholmisbrug. På siden finder du også flere informationer omkring behandling af et alkoholmisbrug uden brug af antabus.

Den rutinerede alkoholiker

Allerede da Preben var 14 år, var han den, der holdt længst ud, når der skulle drikkes. Sådan blev det ved i ungdomsårene, da festen godt kunne begynde om torsdagen for ikke at slutte før om søndagen.

Da den nyuddannede herreekviperingshandler fra Svendborg i 1972 blev soldat i Tønder, fik han rigtig god tid til at drikke, og billige øl var let tilgængelige på den anden side af grænsen. Efter soldatertiden fik han job i grænsebyen, hvor han nogle år senere mødte en sød sygeplejerske, og han fulgte med, da hun fik job på et sygehus i Oslo. Preben fik arbejde som portør på sygehuset og kom siden til at køre ambulance. Og da de efter fem år i Norge vendte hjem for at slå sig ned i Haderslev, blev han i sundhedssektoren, tog en uddannelse som psykiatrisk plejer og fik også arbejde i faget.

Men både i Norge og tilbage i Sønderjylland var bajerne særdeles trofaste følgesvende. Mest i weekenderne, men efterhånden i så rigt mål, at hverken arbejdsgiver eller familie kunne stå model til det i længden.

Nedturen fortsatte

Preben blev fyret, og da hustruen opdagede, at han havde lånt 10.000 kr. i Sydbank uden at fortælle det til hende, havde hun fået nok. Familien, som også inkluderede to drenge, forsvandt ud af Prebens liv.

Så fulgte en lang, lang årrække med skiftende fabriksarbejde, med forskellige job inden for byggebranchen og med overbærende arbejdsgivere, som alligevel til sidst måtte sige stop. Med øl i kassevis og perioder, hvor fast føde blev et fremmedord. Med et 13 måneder langt ophold hos Evangelisterne i Arnborg, fordi Preben blev vakt af en gæsteprædikant i en frikirke, han besøgte – kun for at opdage, at han blev udnyttet som gratis arbejdskraft, og at bajerne stadig var bedste og eneste trøst i en trist hverdag.

Scenen blev tilfældigvis flyttet til Herning, hvor nedturen fortsatte. Efter en tur på sygehuset, da Preben var blevet fundet stærkt forkommen i hjælpeløs tilstand, blev han indkvarteret på Blå Kors’ herberg i byen. Her var der adgang til antabus, men uden for herberget stod bajerne fortsat i kø for at blive drukket, og nu var der ikke rigtig nogen farbar vej tilbage til arbejdsmarkedet, selv om han gerne ville. Bopælen vekslede mellem herberger og forsorgshjem, og her er Preben selv ved at have mistet orienteringen, når han skal fortælle om det. Men han var bestemt ikke velkommen alle steder.

Var helt umulig

For godt tre år siden kom han til Stien og blev indkvarteret på forsorgshjemmet, der udgør en stor del af aktiviteterne på Tørningvej og Jernhytvej. Sammen med tilbuddet om tag over hovedet fulgte muligheden for at deltage i et stabiliserende og motiverende forløb i en hverdag med ro, fast struktur, fællesskab med ligesindede, undervisning og motivationssamtaler.

”Der kom ikke så meget ud af det i det første halve år. Da var jeg helt umulig, og jeg kunne slet ikke bo sammen med alle de mennesker. Så fik jeg lov at blive flyttet til et værelse i kælderen på Stien, og efterhånden gik det jo op for mig, at her kunne jeg drage fordel af noget, som blev altafgørende for mig. Jeg kunne nemlig skabe struktur på min hverdag. Behandling var der ikke tale om, men alt det, de gør på Stien, begyndte at smitte af. Jeg begyndte at kunne sige til mig selv: I dag vil jeg være ædru og have det godt. Og sådan blev det, men det tog godt nok sin tid”, smiler Preben, der i dag bor i en lejlighed i Haderslev med udsigt over vandet.

2½ år på Stien varede det, inden han var klar til at drage ud i verden.

”Først da kunne jeg mærke, at jeg så at sige kunne stå på egne ben”, slår Preben fast.

Nu er det 9 måneder siden, og han har struktur på sit liv. Står tidligt op og tager sig god tid om morgenen, også til at få noget ordentlig morgenmad. Passer to dage om ugen en tjans som chauffør for en genbrugsbutik. Er til AA-møder mandag og torsdag. Men holder også af at være alene med sig selv i sin lejlighed. Føler aldrig trang til en øl. Og det allerbedste:

”Den yngste af mine drenge, som i dag er 27 år, har taget kontakt til mig, efter at jeg ikke havde set ham i næsten 10 år. Det var rigtig dejligt at få lov at besøge ham i Århus, hvor han læser på universitetet. At han har været ude af mit liv, er meget forståeligt. At han nu er tilbage, er stort og næsten ubegribeligt”, siger Preben.

Læs mere om alkoholbehandling her

Den dygtige misbruger

Nytårsdag 2015. Hjem til hverdagen efter at have fejret jul og nytår i sommerhuset med god mad og – især – rigeligt at drikke.

Alt var, som det havde været i årevis for Karin og hendes mand. De kunne sagtens klare deres krævende job uden alkohol i hverdagen. I weekender og ferier, derimod, var forbruget vokset stille og roligt som det efterhånden eneste fællesskab i ægteskabet.

Den nytårsdag kunne Karin ikke komme igennem uden alkohol.

Men som hendes mand fremhævede: ”I morgen er det hverdag. Du må stoppe nu”.

Fra mors sofa til Stien

”Men det kunne jeg ikke. Og jeg husker endnu hans lidt hånlige ”du ka’ da bare la’ vær’”, når jeg sagde, at jeg lige måtte have et glas vin mere. Det blev for meget, og jeg tog ud til min mor, hvor jeg kunne sove på sofaen, tage på arbejde om dagen og drikke nogle glas vin for at falde til ro om aftenen. Men da jeg et par nætter senere fandt mig selv med en flaske likør i hånden, brød jeg helt sammen og fortalte min 84-årige mor, hvor elendigt jeg havde det. Indtil det øjeblik anede hun intet om mit misbrug. Men hun ringede efter sin lillesøster, de fandt telefonnummer på et behandlingscenter, som tilfældigvis var Stien, der havde en enkelt plads ledig. Den var jeg klar til”, erkender Karin og fortsætter:

”Fire timer efter var Per (souschef på Stien, red.) kørt fra Stien tværs over Fyn og Sjælland og stod i min mors stue for at tage mig med. ”Har I et par øl, hun kan få med på turen”, spurgte han, og min mor og moster var noget rystede. Hvad var det nu for et sted, jeg skulle over til? Men da vi var midt på Fyn, måtte vi ind på en tankstation, og jeg lånte til endnu en øl af Per, som sagde: ”Det er så den sidste, du får”. Jeg har ikke rørt alkohol siden”, fortæller Karin.

 

Græd i en uge

Inden hun tog afsted, havde hun kontaktet sin chef og fortalt, hvordan det hele stod til. På arbejdspladsen var forbløffelsen lige så stor, som den havde været hjemme hos Karins mor. Alkoholmisbruger? Karin?

”Jeg havde været den dygtige alkoholiker. Kun min mand kendte til mit forbrug, og han drak jo en del selv. Ingen andre havde opdaget noget, og jeg havde jo heller ikke set mig selv som alkoholiker. Men på den sidste del af turen mod Stien var jeg rystende nervøs og måtte holde Per i hånden. Ved modtagelsen mandede jeg mig op til at være ret kæk, men så brød jeg sammen. I den følgende uge græd jeg, når jeg ikke sov”, fortæller Karin, der ankom til Stien 5. januar 2015.

Efter den første, forfærdelige uge oplevede hun Stien som et sted, hvor hun blev mødt præcis der, hvor hun var. Af medarbejdere, som forstod hende, og som kunne levere redskaber, så hun kunne finde ind til – eller tilbage til – sig selv. Her var der forståelse, ro og tid til fordybelse.

Den nye fødselsdag

”16. januar blev det, jeg kalder min nye fødselsdag. Da var jeg klar, og jeg besluttede mig til at være meget aktiv under mit ophold. Nogle af de andre syntes formentlig, jeg var for aktiv, for jeg skubbede til alt og alle. Jeg var skeptisk, da jeg stiftede bekendtskab med sindsro-bønnen, og jeg anede ikke, hvad AA var. Men jeg fandt ud af, at her var virkelig noget, jeg kunne bruge, og den første tid efter, at jeg havde forladt Stien, kom jeg meget i AA”, fortæller Karin, der dog i dag – tre år og absolut nul alkohol senere – hellere går i kirke for at finde ro og sjælefred, end hun går i AA.

Hun vendte hurtigt tilbage til jobbet og er stadig glad for det. Ægteskabet, derimod, er hun kommet ud af.

”Min mand var ikke nogen støtte, da jeg kom hjem fra Stien, for mens mine vaner havde ændret sig totalt, havde hans jo ikke, og jeg havde slet intet ønske om at falde tilbage i de gamle mønstre. Jeg ville hellere bare være mig selv”, forklarer Karin og fortsætter:

Lidt forelsket i sig selv

”Lyder det sært, når jeg siger, at jeg i dag nærmest er blevet lidt forelsket i mig selv? Min fantastiske mor kalder mig sommetider ”en helgen på den gode måde”, og jeg kan godt høre, det lyder lidt frelst. Men på Stien lærte de mig at lære mig selv at kende, og der fandt jeg ud af, at jeg er god nok, som jeg er”.

Læs mere om alkoholbehandling her

I kontrol eller ude af kontrol?

”Efter et forsøg med amfetamin som 16-årig har jeg været hashryger, siden jeg var 18. Jeg havde kontrol over det, syntes jeg. Havde råd til det, selv om det kostede 60-100 kr. om dagen, for jeg passede jo mit arbejde. Jeg syntes bestemt også, at jeg kunne tage vare på mine børn”, fortæller Lotte, der havde både job og bolig, mens hendes forbrug blev til et misbrug.

For da hun i 2015 fik problemer i sit parforhold med en kæreste, der er stærk modstander af hash og meget gerne ville kontrollere hende, var et enkelt gram hash om dagen slet ikke nok. Morfin kom til, benzodiazepiner fik hun ordineret af lægen for at falde til ro, og i sommeren 2017 stiftede Lotte også bekendtskab med MDMA. ”Stærkt vanedannende”, skulle hun hilse og sige.

Sidste skud i bøssen

Siden Lotte i 2015 første gang selv henvendte sig til kommunen for at få hjælp, har hun i perioder boet på et privat krisecenter for kvindelige stofmisbrugere på Sjælland. Hun har også deltaget i et afrusningsforløb sammen med 11 andre, arrangeret af misbrugscentrene i hendes egen kommune og nabokommunen i fællesskab, uden at det kunne sætte en stopper for misbruget.

”Så længe jeg var på krisecentret, og mens jeg var på to ugers afrusning i et sommerhus, gik det nogenlunde. Men jeg havde ikke ballast til efterfølgende at klare mig selv med en halv times ugentlig samtale med en misbrugskonsulent”, forklarer Lotte.

Kæresten, der er far til den yngste, var hun flyttet fra, og sine tre børn havde hun frivilligt, omend modvilligt afleveret i en midlertidig familiepleje, mens hun forsøgte at få styr på sit liv.

”Min kommune har hele vejen igennem hjulpet og støttet mig. Både med akutbolig, med ophold på krisecenter, med betalte psykologsamtaler gennem 2 år, med afrusningsturen. Lige lidt hjalp det”, siger Lotte med et lille smil.

Men i efteråret 2017 var kommunens familieafdeling, der havde fulgt hele forløbet tæt, klar med det, sagsbehandleren kaldte ”det sidste skud i bøssen”: Et 8 ugers behandlingsforløb på Stien. Et forløb, som tidligere havde været på tale, men først nu blev en realitet.

Et nyt kapitel

”Hvordan var det gået, hvis det havde været det første skud i bøssen? Kunne jeg have sparet mig selv og mine børn for det, der for mig viste sig at være fejlskud? Det er ikke til at vide. Men da jeg ankom til Stien 23. oktober 2017, var det med en overbevisning om, at nu skulle det være slut. Jeg gik ind til en behandling, jeg ikke vidste meget om på forhånd. Ingen mobiltelefon, nul fjernsyn – det lød jo næsten værre end et fængsel. Men her på Stien har jeg mødt medarbejdere, behandlere og en terapeut, der har kunnet hjælpe mig til at forstå, hvad misbrug gør ved en selv og ens omgivelser. Og det er ikke kun sådan, at de ved, hvad de taler om – de ved også, hvad jeg taler om”, forklarer Lotte, der på Stien har fundet tid og ro til at arbejde med sig selv. Hun er glad for, at behandlingscentret også er klar med et efterbehandlingsforløb, når hun er kommet derfra og skal til at genskabe en tilværelse helt uden rusmidler.

På Stien har hun haft besøg af sine børn, og hendes kæreste har været til samtaler på behandlingscentret, så de i fællesskab kan gøre klar til næste kapitel i deres liv.

Siden januar 2015 har Lotte været sygemeldt, og det vil hun være et stykke tid endnu.

”Men jeg skal nok vende tilbage til arbejdsmarkedet på et tidspunkt. Og jeg ved allerede nu, at jeg får mine børn igen, når jeg forlader Stien”, lyder det fra en afklaret Lotte, der begyndte at komme i NA i 2016, da hun begyndte at se sig selv som misbruger.

”Møderne i det fællesskab holder jeg fast i, når jeg vender hjem. De er vigtige som hjælp til selvhjælp og bliver en del af min hverdag”, slår hun fast.

Læs om behandling af misbrug her.

25 år på speed

Når døgnet ikke har timer nok til, at man kan passe sit almindelige arbejde om dagen, være tyveknægt om natten og hvile ud ind imellem, så må man lade være med at hvile ud. I 25 år skaffede Brian sig de ekstra timer ved hjælp af amfetamin. Så behøvede han kun at sove, når han engang imellem gik helt ned med flaget. Udadtil var han stabil familiefar. Stille og rolig. Indeni var der kaos.

Han er fra et hjem med en håndværkerfar og en mor, der har været afdelingsleder på en uddannelsesinstitution. Er opvokset i en større provinsby. Har aldrig manglet noget – heller ikke sine forældres kærlighed. Men da Brian er 10 år, begår han sit første tyveri sammen med en jævnaldrende kammerat, hvis storebror på 13 har fundet en skrothandler, der gerne vil købe zinktagrender. Dem stjæler drengene fra forladte fabriksbygninger og tjener ganske godt.

 

Et par år senere laver han en falsk lodseddel og ringer på hos en ældre dame, som gerne vil købe lodsedlen. Og da Brian beredvilligt hjælper hende med at finde penge, tager han 1700 kroner.

Adrenalin-kick

Sammen med sin kammerat udvikler han en effektiv metode til tricktyverier i private hjem – den ene distraherer, den anden stjæler. Kontanter, smykker, kongeligt porcelæn.  Nemt af afsætte.

”I begyndelsen stjal jeg ikke, fordi jeg manglede penge, for jeg gik med aviser og havde andre fritidsjob, og jeg havde også sunde fritidsinteresser. Spillede meget fodbold, gik til karate, var spejder. Men tyverierne gav mig et adrenalin-kick”, forklarer Brian, der som 16-årig kommer i klemme hos en storkriminel, som han på vegne af en kammerat låner et beskedent beløb af.

Gælden vokser hurtigt, og prisen er dels tærsk og tortur, når pengene ikke falder til tiden, dels bestilling på tyverier i stor stil. Men i sine 25 år som storkriminel bliver Brian aldrig taget. ”Jeg tjente mange penge, men jeg havde intet behov for at køre i stor bil, have guldkæder om halsen eller male mig til med tatoveringer. Jeg har altid været ret diskret”, siger Brian, der i sine sidste år i folkeskolen er begyndt at ryge hash sammen med den hårde kerne af kammerater. Da presset fra den kriminelle verden vokser, går han over til speed. For på amfetamin kan man køre rigtig stærkt i mange timer.

Stukket ned til en fest

Allerede som 18-årig lærer han sin nuværende hustru at kende, og inden han fylder 20, er han både far og husejer og altså ret heftig amfetamin-misbruger.

”Men jeg var så diskret med det, at der gik 10 år, inden konen opdagede det. Derimod kendte hun til nogle af mine kriminelle aktiviteter”, fortæller Brian, der som 24-årig – nu far til to – oplever at blive stukket ned på så dramatisk vis og med så mange kvæstelser, at det koster tre års sygemelding.

”Det havde intet med min kriminalitet at gøre, det skete i forbindelse med en indflytterfest hos en af mine arbejdskammerater. En anden af gæsterne gik amok på mig med en kniv, så mine indvolde væltede ud gennem t-shirten”, fortæller Brian.

Men også det rejser han sig fra og vender tilbage til sin arbejdsplads. De alvorlige kvæstelser har dog svækket ham, og han bliver visiteret til flexjob og får arbejde hos den kommune, han bor i. Samtidig begynder depressionerne at indfinde sig. Dels på grund af det årelange misbrug, dels ”som følge af den behandling, jeg var udsat for, da jeg skyldte de forkerte mennesker penge”, som Brian selv siger om de år i begyndelsen af hans 30’ere.

5 gange på psyk

”Jeg var indlagt 5 gange på en psykiatrisk afdeling. Et par af gangene, fordi jeg ville tage mit eget liv. Mit misbrug var accelereret, men jeg havde også fået diagnosen ADHD. Det betød, at jeg kunne komme i behandling med ritalin og benzodiazepiner, og ritalinen kunne jeg endda få i rigelige mængder, fordi den blev leveret af både min egen læge, der var ret restriktiv, og min psykiater, der gerne leverede, når jeg bad ynkeligt nok om det”, forklarer Brian.

Lægeordineret misbruger

Han stopper med amfetamin, men tager så de lægeordinerede stoffer i alt for store mængder og får en kæmpe nedtur. Så er det tilbage til amfetaminen.

”Jeg nåede så langt ud, at jeg – stærkt tilskyndet af min kone – kom i et misbrugscenter til samtaler, medbringende urin til amfetamin-kontrol. Men det gik fint med at ”låne” urin af en genbo og holde den varm i en kolbe under armhulen, så jeg kunne levere en ren prøve på misbrugscentret”, forklarer Brian, der aldrig selv har taget heroin, men begynder at sælge det i større stil sammen med en kammerat. De køber et kilo ad gangen og får det også solgt. Fortjeneste pr. kilo omkring 400.000 kr.

Derhjemme får hustruen på et tidspunkt nok af misbruget, så hun og børnene flytter. ”Men vi kunne ikke undvære hinanden, så de flyttede ind igen på betingelse af, at jeg fik styr på mit misbrug. Det skete bare ikke. Jeg var begyndt at få blackouts, og den angst, jeg havde oplevet adskillige gange i mit ungdoms- og voksenliv, blev mere og mere udpræget.  Min kone og mine forældre tog kontakt til Stien, som de via noget familie havde kendskab til. Jeg fik besked på, at hvis jeg ikke gik i behandling nu, var det slut med at være familiefar, og 13. december 2016 blev jeg afleveret på Stien. Undervejs tog jeg min sidste dosis amfetamin, som jeg havde med i lommen”, husker Brian, som til gengæld ikke husker meget fra de første 2-3 døgn.

Modtaget med åbne arme

”Men jeg kunne mærke, at jeg blev modtaget med åbne arme. At her var mennesker, der forstod mig. Og på Stien blev jeg ikke bare hjulpet ud af mit misbrug, jeg fik også bugt med nogle af de traumer, jeg har slæbt med fra dengang, jeg var i klemme hos storkriminelle, der var alt for barske for mig. For jeg har jo altid opfattet mig selv som et rart menneske med fødderne solidt plantet på jorden, selv om jeg godt kan forstå, at andre har svært ved at opfatte mig på den måde, når de hører om min fortid”, siger Brian.

I dag, et år efter at han blev clean, har Brian fortsat sit kommunale flexjob. Han kommer hver uge i en AA-gruppe. Ikke i hjembyen, hvor han stadig gerne vil være anonym, men i en naboby. Han har valgt AA, selv om NA burde ligge mere naturligt for en amfetaminmisbruger.

”Men AA passer aldersmæssigt bedre til mig, synes jeg, og det er et fællesskab, jeg slet ikke kan undvære. Det er også noget af det, jeg har lært på Stien”, siger Brian, som hver eneste dag mærker, at en indre ro har afløst kaos.

Læs om behandling af misbrug her.

Den svære dialog

Den svære dialog om misbrug bliver særligt vanskelig, fordi størstedelen, der kæmper med alvorlige alkoholproblemer eller andre former for misbrug, oftest ikke har lyst til at snakke om deres problemer og misbrug. De gør ofte en stor indsats for at skjule, at de begår svigt, uanset om det handler om at drikke, indtage ulovlige rusmidler eller piller – og de kæmper bravt for at bevare deres selvstændighed og integritet.

Den aktive misbruger, f.eks. alkoholikeren, lever dagligt i stor benægtelse om at deres alkoholindtag er blevet et stort problem – eller kommer med alverdens grunde til, at de begår fejl, som f.eks. ikke at kunne få en normal hverdag til at fungere. Forklaringerne på misbruget kan være problemer i private forhold, stress, depression, opvækst og meget mere.

Man skal naturligvis gøre sig klart, at det ikke er i alle tilfælde, hvor det drejer sig om et misbrug, hvis den pågældende ændrer adfærd. Der kan i visse tilfælde være andre problemer i vejen, som også skal tages alvorligt og handles ud fra. Ikke mindst fordi næsten alle former for sociale problemer med en vis sandsynlighed kan ende i misbrugsproblematikker.

Den direkte samtale om misbrug kan være svær og gøre ondt, men den er nødvendig for at kunne stoppe en afhængighed. Lader man det stå til og blot ser problemet uden at gøre noget, bliver man ofte medafhængig som pårørende. Dialogen er svær, men ikke desto mindre strengt nødvendig i sin direkte form; En sygdom er ofte lettest at behandle, hvis man identificerer den tidligt. Hvis man derimod identificerer den sent eller ignorerer de væsentligste tegn, vil sygdommen blive lettere at identificere men langt vanskeligere at behandle.

Et misbrug kan kræve professionel hjælp

Den svære dialog omkring et misbrug kræver forberedelse og omtanke.

Kendetegn og information, der skal bruges som belæg under samtalen, skal være førstehånds og det er vigtigt at de er præcise og korrekte. Sladder og fortællinger omkring andre situationer på anden hånd kan ikke bruges, da det vil fungere som tom snak for misbrugeren.

Det kan være svært at konfrontere en ven eller et familiemedlem med mistanken om misbrug, og det kan derfor være en rigtig god idé at tilkalde professionel hjælp, når man skal tage den svære samtale. Behandlingscenter STIEN har personale, der er specielt uddannet til at tage hånd om sådanne situationer, og har lang erfaring med de svære samtaler.

Du kan læse om alkoholbehandling her.

De hyppigste former for misbrug

Der findes mange former for misbrug/afhængigheder i dagens Danmark. Nogle værre end andre, og nogle mere udbredte end andre. Nogle af de hyppigste former for misbrug er alkohol- og stofmisbrug. Samtidig er disse afhængigheder noget, som har en kæmpe omkostning for det danske samfund. Et misbrug kan have omfattende negative konsekvenser både i forhold til den enkelte og samfundets økonomi.

Alkoholmisbrug

Center for Alkoholforskning estimerer, at der er cirka 147.000 danskere, der lider under alkoholisme for året 2018. Dertil kommer at mere end 500000 danskere drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede antal genstande pr. uge for hhv. mænd og kvinder. Det gør således alkoholmisbrug, til det største misbrug i det danske samfund. Tallet er progressivt stigende, og vi er altså i en negativ udvikling ift. misbrugere i samfundet.

Stofmisbrug

Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse over antallet af stofmisbrugere i Danmark er fra 2009, og påviser at 33.000 personer er stofmisbrugere i Danmark. Center for Rusmiddelforskning vurderer dog, at antallet snarere er 70.000-90.000 personer. Cirka 16.000 af de misbrugsramte er i behandling for deres misbrug.

Stofmisbrug har mange alvorlige konsekvenser og kan i allerværste fald medføre dødsfald som følge af fx en overdosis. De nyeste tal på området viser, at der i 2016 var 277 narkorelaterede dødsfald i Danmark.

Spilafhængighed/Ludomani

I 2016 blev der foretaget en undersøgelse for omfanget af spilafhængighed i det danske samfund. Undersøgelsen blev foretaget af SFI, og resultaterne viste at cirka 10.000 danskere er ludomaner. Dog har hele 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil. Man kan altså argumentere for at spilafhængighed, har et større omfang end hhv. Stofmisbrug, da en enormt stor del af de spilafhængige er på grænsen til et direkte misbrug – altså ludomani.

Læs om behandling af misbrug her.