Offentlige behandlingstilbud
Go to Top

Hvilken effekt har alkohol på danskernes sundhed?

Danskernes sundhed bliver sat på prøve gennem indtagelse af alkohol. Effekten af alkohol går både ud over det fysiske og psykologiske hos personen, og det kan ende så galt, at man kan dø af et misbrug. Alkoholen går altså ud over helbredet, og ifølge en rapport fra Kræftens bekæmpelse og Trygfonden 2017, så er alkohol forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, og alene omkring 3.000 dødsfald bare her i Danmark. Samtidig har alkohol siden 1988 været på WHO’s (World Health Organization)  liste over de stoffer, der er kræftfremkaldende, hvor alkohol øger risikoen for kræftformer såsom leverkræft og brystkræft. 

Hvis vi kigger på, hvad man som mand og kvinde egentlig må indtage af alkohol om ugen uden at det kan være skadeligt, så ligger den ugentlige lavrisikogrænse på max 14 genstande hos mænd og hos kvinder ligger den på max 7. Det vil altså sige, at hvis du drikker dette eller mindre, så er risikoen for skadelige konsekvenser ved alkohol lav. Men hvis du som mand drikker 21 genstande eller derover eller 14 for kvinder, så ligger du i højrisikogrænsen, som betyder, at din krop tager skade af al den alkohol, og kan give dig alvorlige konsekvenser. 

Alkohol som en del af “hyggen”

Selvom mange ved alkohol kan være skadeligt, så er der alligevel mange danskere, der ikke kan lade være med at drikke det, fordi at det typisk drikkes til fester eller andre hyggelige arrangementer. Alkohol er altså en del af “hyggen” i Danmark, kan virke afslappende og tillige med gøre folk i godt humør. Mange synes også, at alkohol dæmper ens problemer i hverdagen, og gør det hele lidt nemmere. Men selv hvis dette kan virke positivt, er det stadig vigtigt, at man som dansker kender til grænsen for, hvor meget man maks bør drikke ugentligt. 

Mange danskere lider altså under et alkoholmisbrug samtidig med at der ofte går mange år før den afhængige opsøger behandling. Da alkohol har en negativ effekt på kroppen, og samtidig er et stort problem for familien, kan man søge hjælp til at løse dette. Så hvis du er interesseret i at læse mere om alkoholbehandling kan du trykke her.