Hvordan mindsker man abstinenser?
Ved et alkoholstop kan du som alkoholiker opleve at mærke en eller flere former for abstinenser. Disse reaktioner kan være ubehagelige, og derfor findes der medicinsk hjælp til håndteringen af dem. Der findes også behandlingsformer, som hjælper med at mindske alkoholforbruget.
Hvad er abstinenser?
Abstinenser er en samlet betegnelse for de symptomer, der kan opstå i forbindelse med et alkoholmisbrug. De abstinenser, du kan føle at have, kan både være psykiske og fysiske samt varierende i graden. Det er forskelligt fra person til person, hvor voldsomme symptomerne er. I værste tilfælde kan abstinenssymptomerne være livstruende.
Abstinenssymptomer
Symptomerne, der fremkommer ved et alkoholstop, er et tegn på afhængighed. Du vil mærke dem, når du stopper med at drikke. Når abstinenser først er sat ind, vil deres hyppighed med tiden øges.
Du kan blandt opleve:
- Rysten på hænderne
- Rastløshed
- Hjertebanken
- Diarré
- Svedeture
- Søvnløshed
- Indre urolighed
- Angst
Sådan mindsker man abstinenser
Oplever du abstinenser, når du ændrer dine alkohol? Det kan være et tegn på, at du har brug for professionel behandling og hjælp til at kontrollere alkoholen.
Ved abstinensbehandling får du hjælp til at leve et liv uden alkohol. Det gøres gennem med medicin for at lindre den ubehag, du kan føle, når du skærer ned på alkoholen. Man bruger ofte Risolid, som er medicin, der påvirker hjerne samme steder som alkoholen. Det kan i sidste ende være med til at dæmpe de reaktioner, kroppen kan have, når den ikke får sit vante alkoholindtag.
Ambulant behandling eller indlæggelse
I mange tilfælde er det muligt at behandle misbruget ambulant, så du ikke skal indlægges. Det gør man, hvis symptomerne er milde, og medicinen udskrives af egen læge.
Bliver man i højere grad påvirket af alkoholabstinenser, kan indlæggelse på hospitalet være nødvendigt for at afhjælpe symptomerne.
I disse tilfælde består behandlingen typisk af en undersøgelse og en efterfølgende behandling med en høj dosis af chlordiazepoxid, som man trapper ned på dagene efter.
Kombinationsbehandling
Langsigtet behandlinger kan kombineres med en ambulant afrustning og samtaler i en alkoholbehandlingsinstitution. Her kan du få hjælp til, hvordan du fremadrettet kan håndtere trangen til at drikke igen samt hjælp til at genoptage kontakt til sociale relationer.
Udover den medicinske behandling findes der også andre former for behandlinger:
- Motiverende samtaler: anvendes for at styrke beslutnignen om at stoppe misbruget og fremme ædrueligheden. Samtaleemner vil være dine mål og værdier.
-
- Kognitiv adfærdsterapi: fokuserer på at identificere situationer med risiko, øge personens blik på alternativer til alkohol, håndtering af trang osv. Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret samtale, hvor patient og behandler samarbejder om at opnå en fremtid uden alkohol
- 12-trins behandling: er en konfronterende form for behandling, og derfor er den ikke egnet til alle patienter. Hensigten med denne behandlingsform er, at patienten skal acceptere alkoholisme som en kronisk sygdom, og at et stop med alkoholen er vejen fremadrettet.
- Community Reinforcement Approach (CRA): indeholder elementer fra kognitiv adfærdsterapi, men behandlingen er mere intensiv og netværksskabende. Behandlingsformen har fokus på, hvordan man kan inddrage patienten i samfundet igen, eksempelvis på arbejdsmarkedet eller i sociale relationer.
- Selvhjælpsgrupper og materiale til selvhjælp: er en behandlingsform, der kræver meget disciplin og motivation hos patienten, hvis den skal være succesfuld.
- Familierelateret behandling: inddrager familiære relationer, og det kan være gavnligt for patienten udvikling, da det kan være med til at øge motivationen hos personen, der forsøger at stoppe et misbrug. Det kan samtidig også være en hjælp til de pårørende.
- Efterbehandling: foregår efter et endt behandlingsforløb for at sikre, at resultatet vedligeholdelse. Det kan bestå af støttegrupper med personer, der selv har været i behandling tidligere, eller kontrolbesøg.