Pårørende til misbruger

Det kan være opslidende og ødelæggende at være pårørende til en misbruger. Det ved alle, der har stået i situationen, og det er derfor også vigtigt for os at råbe ud til dig, at du ikke skal stå i den situation alene. Få den hjælp, du har brug for til at komme igennem bedst muligt – her på Behandlingscenter STIEN har vi særlige forløb stykket sammen til dig, der er pårørende til en misbruger.

Når du er pårørende til en misbruger, er dit nervesystem i konstant alarmberedskab, og du har sjældent en rolig stund uden tankemylder og bekymringer.

Pårørende til misbruger – det rammer også dig!

Det ødelægger ofte mere end ét liv, når en af de nærmeste i en familie bliver misbruger. De pårørende rammes hårdt, og derfor skal der også sættes kraftigt ind for at sikre, at deres liv ikke går i stå eller bliver ødelagt af misbruget.

Her er en kort opremsning af lidt af det, de pårørende ofte rammes af:

• Skyld og selvbebrejdelser
• Dårligt selvværd og lav selvtillid
• Depression og angst
• Dårlig livskvalitet og manglende livslyst
• Søvnbesvær
• Spiseproblemer
• Problemer med at opretholde relationer
• Besvær med at passe arbejde og fungere normalt i hverdagen
• Behov for kontrol og ekstra opmærksomhed på omgivelserne

Der findes mange flere punkter, hvor det at være pårørende til en misbruger, spiller ind. Men blot ved at remse disse ni op, står det klart, at når man er pårørende til en misbruger, så rammes man lige så hårdt, som misbrugeren selv.

Du skal også have hjælp

Det er åbenlyst for alle, at en misbruger skal have hjælp. Men det er vigtigt ikke at glemme de pårørende i den sammenhæng, og det har vi stort fokus på her på Behandlingscenter STIEN.

Du skal som pårørende nemlig også have hjælp, og du er meget velkommen til at ringe til os på vores døgntelefon på 7020 7270 for at få en snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Vi har et kursus for pårørende, hvor du i et frit rum kan få luft for noget af alt det, du går og slås med som pårørende til en nuværende eller tidligere misbruger. Her indgår vi i en dialog om de problemstillinger, der er forbundet med at være pårørende, og du kan få hjælp til at forstå og måske begå dig bedre i den virkelighed, du lever i på sidelinjen til en person med misbrug.

Misbrug rammer hele familien

Hvis du har en mistanke om stofmisbrug, må du ikke slå det hen med undskyldninger for det ene og det andet. Tag din mistanke seriøs, for det er den eneste måde, du kan hjælpe misbrugeren på.

Stofmisbrug er skadeligt og livsødelæggende, men det er meget forskelligt, hvor afhængighedsskabende stofferne er målt i tid. Et menneske kan blive afhængig første gang, han eller hun prøver stoffer, i mens andre mennesker først bliver det over tid. Men fælles for alle er, at stofferne har en alvorlig negativ indvirkning på deres liv, og de skal derfor hjælpes tilbage på ret køl, hvis de er blevet stofmisbrugere.

Men hvordan kan du hjælpe?

Hos Behandlingscenter STIEN har vi stor erfaring med behandling af alle former for misbrug, og hvis du er i tvivl, om en, du holder af, er blevet afhængig af stoffer eller alkohol, så kontakt os meget gerne lige her. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig, og det først skridt er at række ud efter professionel råd og sparring.

Vores døgntelefon på 7020 7270 er gratis, anonym og diskret.

FAQ

Hvordan opdager man misbrug hos andre?

Det er et komplekst spørgsmål at svare på, hvordan man opdager et stofmisbrug hos ens nærmeste, en god ven eller en kollega, fordi alle mennesker og alle stofmisbrugere er forskellige.

Et tydeligt tegn hos en, kan måske slet ikke ses hos en anden – i hvert fald for det utrænede øje. Det betyder, at mange ofte kommer langt ud i deres misbrug, før de pårørende reagerer. Men der er en del tegn, du kan kigge efter, hvis du har en mistanke eller er nervøs for en, du holder af.

Tegn på stofmisbrug

Hos Behandlingscenter STIEN har listet en række af de mest sigende tegn op herunder. Kig nærmere på dem og se, om du kan genkende et eller flere tegn hos den, du har kær – og husk, at du altid er velkommen til at ringe og få en snak med en af vores behandlere, hvis du har spørgsmål.

• Stofmisbrugeren kan det ene øjeblik være meget opstemt og taler hurtigt for kort tid efter at være meget depressiv – og sådan svinger humøret meget frem og tilbage.
• Stofmisbrugeren kan have svært ved at finde ro, er rastløs og kan have svært ved at sove om natten.
• Stofmisbrugeren mister ofte appetitten og spiser mindre. Når han eller hun spiser, er det ofte ikke længere vigtigt, hvad der bliver spist.
• Stofmisbrugeren mister føling med livet omkring sig og går ikke længere op i at være der for sine nærmeste. Livet handler efterhånden kun om stofmisbrugeren selv.
• Stofmisbrugeren har ikke længere lyst til at fordybe sig og lave de samme ting, som han eller hun interesserede sig for tidligere.
• Stofmisbrugeren har svært ved at koncentere sig.
• Stofmisbrugeren overholder med tiden færre og færre aftaler, glemmer ting og dukker måske slet ikke op til ellers planlagte arrangementer.
• Stofmisbrugeren mister grebet om dagligdagen. Hjemmet er beskidt, skraldet og opvasken hober sig op og den personlige hygiejne ryger.
• Stofmisbrugeren har ofte fysiske reaktioner som rysteture, svedture, irriterede slimhinder og stoppet næse. Måske opstår der feber ud af det blå, hovedpine eller opkast.
• Stofmisbrugeren bruger store mængder af penge, der ikke kan forklares.

Stofmisbrug ændrer personligheden

Det er klart, at overnævnte eksempler ikke sker over en nat. Det kommer langsomt og gradvist, og derfor kan det være svært at opdage for de pårørende, fordi stofmisbrugeren sandsynligvis trækker sig fra venner og familie, samt lyver om, hvordan han eller hun lever sit liv i hverdagen.

Når en person bliver afhængig af stoffer, vil der ske en langsom ændring i personligheden. Der sker en generel adfærdsændring, men fordi misbrugeren skjuler sit liv, kan det være meget svært som pårørende at spore sig ind på, hvad det er, der forgår i misbrugerens liv.

Du skal reagere på misbrug

Hvis du har en mistanke om stofmisbrug, må du ikke slå det hen med undskyldninger for det ene og det andet. Tag din mistanke seriøs, for det er den eneste måde, du kan hjælpe misbrugeren på.

Stofmisbrug er skadeligt og livsødelæggende, men det er meget forskelligt, hvor afhængighedsskabende stofferne er målt i tid. Et menneske kan blive afhængig første gang, han eller hun prøver stoffer, i mens andre mennesker først bliver det over tid. Men fælles for alle er, at stofferne har en alvorlig negativ indvirkning på deres liv, og de skal derfor hjælpes tilbage på ret køl, hvis de er blevet stofmisbrugere.

Men hvordan kan du hjælpe?

Hos Behandlingscenter STIEN har vi stor erfaring med behandling af alle former for misbrug, og hvis du er i tvivl, om en, du holder af, er blevet afhængig af stoffer eller alkohol, så kontakt os meget gerne lige her. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig, og det først skridt er at række ud efter professionel råd og sparring.

Vores døgntelefon på 7020 7270 er gratis, anonym og diskret.

FAQ

Kend de fysiske tegn på alkoholisme

Hvis du er i tvivl om en du holder af, er alkoholiker, er der flere fysiske tegn på alkoholisme, du kan lægge mærke til. Når en person er alkoholiker, vil det afsløre sig selv fysisk over tid.

På Behandlingscenter STIEN har vi stor succes med at behandle alle former for misbrug, herunder også alkoholmisbrug. Vi har behandlet mange alkoholikere gennem tiden, og vi kan derfor ret hurtigt se, om en person har et problem med alkohol. Det kan du også lære at spotte, hvis du ved, hvad du skal kigge efter.

Fysiske tegn på alkoholisme

Alkohol sætter aftryk på kroppen, og her er nogle af de tegn, du skal være opmærksom på, hvis du er nervøs for, at en du kender drikker for meget.

• Alkohol skaber rod i søvnen, og derfor kan en alkoholiker have svært ved at sove eller sove alt for meget. Han eller hun kan også se meget træt ud.
• Som alkoholiker vil huden langsomt begynde at blive påvirket af indtaget af alkohol. Den vil blive rødmosset og usund at se på.
• Vægten hos en alkoholiker vil formentlig blive berørt, jo mere der bliver drukket. Der bliver indtaget mindre og mindre fast føde, som erstattes af det, der kan drikkes. Det medfører vægttab, men ofte en øgning af omfang ved maven, fordi den er oppustet.
• Dårlig mave følger gerne med alkoholisme. Der er ofte diarré samt kvalme og opkast.
• Vitaminmangel er noget, alkoholikere ofte slås med. De kommer især til at mangle B-vitamin, der er decideret livstruende i længden.
• Det er ikke unormalt, at en alkoholiker ryster på hænderne, især når de har abstinenser.
• Mange alkoholikere føler sig stressede i deres kroppe, og de kan ikke finde ro og er generelt utilpasse.
• Mentalt er det belastende at være alkoholiker, og der opstår ofte depression og angst sideløbende med indtaget af alkohol.
• Mange pårørende til alkoholikere kan være nervøse for, at misbrugeren er dement eller ved at blive det, fordi hukommelsen er dårlig, der er ingen fokus eller nærværende kontakt. Her kan alkoholen have meget af skylden, og det kan også udvikle sig til decideret alkoholdemens.
• En alkoholiker er stort set altid påvirket, og derfor vil det også kunne ses på den måde, de bevæger sig på. De går formentlig lidt kluntet, de falder nemt og kommer let til skade. Hvis de cykler eller kører bil, er der stor risiko for slinger på vejen, og der kan ske mange uheld i hjemmet som eksempelvis glemte ting på kogepladen, fordi han eller hun er faldet i søvn eller har glemt, hvad de har gang i.
• Alkohol sætter store spor på de indre organer. Mange alkoholikere har problemer med deres lever og får nemt andre livsstilsrelaterede sygdomme, fordi deres kroppe er slidte og medtagede.

Alkohol dræber – det er ikke ufarligt at drikke

Der lever en sejlivet myte blandt befolkningen om, at alkohol nok ikke er så slemt endda, og at det trods alt er bedre at være alkoholiker end stofmisbruger, for stoffer er værre. Det er en fejlantagelse. Alkoholisme er et misbrug, der skal tages seriøst, og derfor opfordrer vi også alle – både misbrugere og pårørende – til at tage kontakt til os eller et andet behandlingssted, når I har modet til at gøre det.

Behandlingscenter STIEN har en åben døgntelefon (7020 7270), og kontakter du os, tager vi sammen en snak om, hvad vi kan gøre for dig. Vi behandler alle anonymt og med den største diskretion.

FAQ

Alkoholmisbrug i familien: Få hjælp til at hele som familie

Når det kommer til alkoholmisbrug, er det ikke kun den, der drikker, der har brug for hjælp – det har de pårørende også. Afhængighed er en familiesygdom, og prisen er særligt høj i familier med børn.

Utryghed, mistillid og svigt er kun en lille del af de negative konsekvenser, alkoholmisbrug har på familien, og derfor skal alle have hjælp til at komme videre. Er du pårørende til en, der drikker for meget, så kontakt os og få en snak om jeres situation og om, hvad du kan gøre for både misbrugeren og dig selv.

Alkoholmisbrug i familien: Hvordan hjælper man en alkoholiker?

Er der et alkoholmisbrug i din familie, har du måske oplevet, hvordan det kan være nærmest umuligt at trænge igennem til misbrugeren; flere år med diskussioner har ikke ført til behandling eller selvindsigt hos vedkommende, og som pårørende føler du både afmagt, vrede og sorg.

Mere end halvdelen af henvendelserne til Behandlingscenter STIEN kommer fra pårørende til en misbruger, der ønsker råd og vejledning til, hvordan man motiverer en, der drikker for meget til at gå i behandling. Og det ER svært. Faktum er, at misbrugeren er fanget i en sygdom, der ikke levner meget plads til selvindsigt, og når du konfronterer vedkommende med drikkeriet og krav til behandling, vil du ofte møde en af følgende reaktioner – eller alle sammen på én gang:

• Benægtelse af problemets alvor
• Aggressioner overfor dig og dine “beskyldninger”
• Beskyldninger om at det er dig, der overdriver

Det kan være ualmindelig svært at få en misbruger til at forstå omfanget af problemet og de konsekvenser, det medfører. Men der findes nogle værktøjer, du kan tage i brug, hvis du er pårørende til en, der drikker for meget.

Intervention: Sådan konfronterer du en alkoholiker

Intervention er et begreb, man ofte bruger i forbindelse med at konfrontere en misbruger med det problem, man som pårørende kan se så tydeligt. Begrebet defineres som en “indgriben i en situation for at forhindre et bestemt udfald eller for at ændre en udvikling” – og det er netop, hvad du som pårørende gør, når du forsøger at motivere en alkoholmisbruger til at gå i behandling.

Der er flere redskaber, der kan hjælpe dig, når du skal tage den svære samtale, og du kan forberede dig ved at følge nedenstående råd:

• Konfronter ikke misbrugeren, når vedkommende er påvirket.
• Skriv de ting ned, du gerne vil sige, så du får det hele med.
• Hav konkrete eksempler på de svigt, du og familien oplever som konsekvens af misbruget.
• Forklar tydeligt, hvordan vedkommendes misbrug påvirker dig, men undgå at komme med anklager.
• Undgå diskussioner af enhver art – hold fast i, at misbruget ikke er acceptabelt.

Du kan desuden overveje, om det er en fordel at være flere pårørende til stede, så I både kan støtte hinanden, og så I ikke bliver spillet ud mod hinanden af misbrugeren.

Derudover er det vigtigt, at du har et behandlingstilbud klar, samt har gjort dig klare overvejelser om konsekvensen, hvis behandling afvises – fx at du vil skilles, hvis misbrugeren ikke vil gå i behandling.

Konsekvensen ved et nej er ofte det, der fører til behandling

Selv om du som pårørende ville ønske, at misbrugeren har lyst til at gå i behandling af egen fri vilje, er det vigtigt at forstå, at det ikke er en mulighed for vedkommende. Alkoholmisbrug er en sygdom, og afhængigheden er så stærk, at vedkommende ofte ikke kan træffe beslutningen om behandling på egen hånd.

Den primære grund til, at alkoholikere vælger at gå i behandling er, at der stilles krav fra de pårørende. Det kan være en betingelse for fortsat partnerskab, for samvær med børnene eller for at misbrugeren kan beholde sit arbejde.

Det er kort sagt konsekvensen ved at sige nej til behandling, der driver misbrugeren til at sige ja. Hvis du stiller krav om behandling, er det dog vigtigt at understrege, at du skal være 100% afklaret omkring dette – hvis du vakler eller åbner op for forhandling, vil misbrugeren ikke forstå alvoren.

Har du brug for flere råd eller en snak med en professionel på området, skal du ikke tøve med at kontakte os.

FAQ

Konsekvensen ved et nej er ofte det, der fører til behandling?

Hvis du er pårørende til et familiemedlem, der drikker for meget, kan du gratis ringe til Behandlingscenter STIEN og få en snak om, hvordan du kan hjælpe både misbrugeren og dig selv.

Hvordan motiverer man en alkoholiker til at få behandling?

Der er flere redskaber, der kan hjælpe dig, når du skal tage den svære samtale med en misbruger. Vi har samlet dem her på siden, og som pårørende til en misbruger er du altid velkommen til at ringe og få en snak med personalet på Behandlingscenter STIEN, så vi kan vejlede dig.

Hvornår har man et alkoholmisbrug?

Alkoholmisbrug: Følger for børn

Et alkoholmisbrug skader ikke kun den drikkende, men det påvirker hele familien med et psykisk pres. Særligt er det de yngste i familien, som kan mærke presset, og det kan have afgørende betydning for barndommen, teenageårene og voksenlivet. Kommer et alkoholmisbrug tæt på børn, kan de opleve adfærdsforstyrrelser eller psykiske sygdomme som angst og depression. Der er også en større sandsynlighed for, at børn, der vokser op med et misbrug i hjemmet, har øget risiko for selv at udvikle alkoholafhængighed senere hen.

Barnets situation

Det er en stor belastning for familien at leve med et længerevarende alkoholmisbrug i hjemmet. Familien udsættes konstant for et psykisk pres, der i største grad rammer børnene. Ofte lukker familien sig selv inde ved ikke at snakke om problemerne. Familien bliver fastlåst i misbruget og kan ikke komme videre. Det går særligt ud over børnene, som har brug for de voksne til at passe på dem og vise dem vejen frem i livet. Børn, som har en eller flere forældre, der drikker for meget, oplever ofte:

• En uforudsigelig stemning i hjemmet, da den afhænger af forældrenes tilstand
• Brudte løfter og mistillid
• Vold, trusler om vold eller verbale øretæver mod barnet eller andre i familien
• At skulle overtage ansvar og opgaver i hjemmet, som ofte overskrider det, som et barn bør varetage
• Frygt for tab af forældre ved død, skilsmisse, lange sygehusophold osv.
• Isolation og tavshed, både inden for familien og udadtil
• Store og usagte forventninger om at tage hensyn til forældrenes tilstand
• Forvirring om loyalitet – hvem skal barnet holde med?
• Skamfølelse overfor venner, som de ikke føler, de kan invitere med hjem
• Ensomhed

Handlingslammede

Når man som barn vokser op i et hjem, hvor der er et stort alkoholmisbrug, er det ikke unormalt, at der mangler omsorg og forekomme seksuelle, psykiske og fysiske overgreb. Børnene oplever ofte, at de ikke ved, hvem de skal snakke med, om hvad der foregår derhjemme. Derfor er der også mange børn, som føler sig ensomme, både fordi de føler sig loyale overfor deres forældre, og fordi de ikke tør at bede hjælp. Det fastholder børnene i en situation med et konstant psykisk pres. 

Konsekvenser og tegn

Hvis et barn vokser op i en familier med alkoholproblemer, kan man ofte observere:

• Udeblivelser fra skolen
• Adfærdsafvigelser, vredesudbrud eller mangel på initiativ 
• Koncentrationsproblemer i skolen
• Rastløshed
• Indlæringsproblemer
• Træthed
• Svingende følelser
• Angst eller tristhed
• Søvnproblemer
• Spisevægring

Hvis barmets mor under graviditeten har indtaget store mængder af alkohol, kan det også have fysiske konsekvenser for barnet. Det kan blandt andet resultere i lav fødselsvægt, skader eller misdannelser, og derfor give barnet en svær start på livet.

Når barnet vokser op 

Vokser et barn op i en familie, hvor mor og/eller far drikker lidt fo rmeget alkohol, kan det også have konsekvenser for, hvordan barnet i sit liv senere hen forholder sig til sine medmennesker. Som voksen kan barnet have svært ved at sætte ord på sine følelser, lav selvfølelse og identitetskonflikter. Det kan lede til, at følelsen af ensomhed varer ved gennem hele barnets liv, og det kan være svært for dem at udtrykke følelser som sorg og glæde.

Nogle børn vil også blive påvirket i sådan en grad, at psykiske lidelser som angst og depression følger dem helt til voksenlivet. Særligt i teenagelivet vil der være risiko for selvmordstanker og spiseforstyrrelser. Senere i barnets liv ser man også en risiko for, at de selv får problemer med alkohol eller andre rusmidler. Det kan være, fordi de har udviklet en arvelig sårbarhed for alkoholafhængighed. Voksne, som er opvokset i et hjem med alkoholmisbrug, skal derfor være ekstra opmærksomme på deres egne alkoholvaner.

Der er hjælp at finde

Det er sjældent barnet selv, der forsøger at få hjælp. De er derfor afhængige af, at andre får øje på den situation, de befinder sig i. Der er mange, der har et ansvar for at hjælpe et barn, der står i sådan en situation. Det kan være venner, anden familie, naboer, lærere osv. 

Er duvidne til et barn, der udsættes for et alkoholmisbrug i hjemmet, bør du gribe ind ved at tale med barnet. Hvis du er bekymret for barnet, bør du kontakte den pågældende kommune, så der kan blive taget hånd om problemet. Alle kommuner tilbyder hjælp og støtte til børn, der oplever problemer med alkohol i familien. Hjælpen, som kommunerne tilbyder, er særligt rettet mod barnets ensomhed og afhjælpe situationen. 

Der findes også flere hjælpeorganisationer som Blå Kors og AA, der tilbyder et socialt netværk, som kan hjælpe med at komme ud af alkoholproblemerne.

Konsekvenserne ved alkoholisme

Alkohol har skadelig konsekvenser for kroppen og kan medføre flere sygdomme, særligt hvis forbruget af alkohol har taget alkohol. Får man øjnene op for de konsekvenser, som alkohol har på kroppen, kan det være med til at sætte skub i ædruelighed.

Alkoholens påvirkning på kroppen

Det er videnskabeligt bevist, at alkoholisme er en skadelige sygdom for kroppen, som både påvirker kroppen med fysiske og psykiske lidelser. Alkohol er et giftstof for kroppen, som går ind og påvirker flere af kroppens organer. Derfor øger man risikoen for flere alkoholsygdomme og -skader, hvis man drikker store mængder af alkohol over længere tid.

Alkoholrelaterede sygdomme

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der findes mere end 60 forskellige sygdomme der er alkoholrelaterede. Disse sygdomme kan både være leversygdomme, hjertekar-sygdomme, kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar.

Leversygdomme

Et overforbrug af alkohol skaber en større risiko for leverskader. Den mest hyppige er fedtlever, som man dog kan komme sig over, hvis man stopper med at drikke alkohol. Man kan også udvikle skrumpelever (cirrose), som er en kronisk sygdom, som kan give nedsat seksualliv, udspilethed og i de værste tilfælde nedsætte bevidsthedsniveauet. Dog er denne sygdom mere sjælden.

Kræftsygdomme 

Der er en sammenhæng mellem alkohol og kræft, da et stort forbrug af alkohol øger risikoen for udvikle en kræftsygdom. Det er særligt hyppigt for tyktarmskræft, leverkræft, brystkræft samt kræft i spiserøret og mundhulen. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man indtager mere end 15 genstande om ugen, så øger man risikoen for at få brystkræft med 29%.

Skader i nervesystemet og hjernen

Alkoholen påvirker også hjernen og centralnervesystemet. Indtager man en større mængde alkohol, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, bliver kroppen reaktionsevne langsommere, og man bliver dårlig til at opfatte ting, som rundt omkring. Dette er også årsagen til, hvorfor det er ulovligt at køre bil, hvis har over en vis mængde alkohol i blodet. Alkohol øger på længere sigt risikoen for Wenicke-Korsakoffs syndrom, som er skader i hjernen og giver balancebesvær, synsforstyrrelser og nedsat bevidsthed.

Forhøjet blodtryk

Et stort alkoholforbrug kan give forhøjet blodtryk, som øger risikoen for åreforkalkning af hjerte, hjerne og nyrer.

Alkohol og graviditet

De fleste ved, at man under graviditeten ikke må indtage alkohol, da det i det værste fald kan betyde, at barnet bliver alkoholskadet. Det kommer til udtryk ved, at barnet har specielle ansigtstræk, hæmmet vækst og hjerneskade. 

Alkohol påvirker dig også psykisk

Alkohol påvirker ikke kun kroppen fysisk, men der kan også være psykiske konsekvenser ved at indtage for meget alkohol. Alkohol påvirker også ens mentale helbred og kan være med til at fremme angst, depression og paranoia. Samtidig er alkoholmisbrug en af de mest hyppige årsager til selvmord i Danmark. 

Tegn på alkoholskader

Man bør altid være opmærksom på de forskellige tegn på alkoholisme og de skader, som et alkoholmisbrug kan medføre. Det gælder både misbrugeren og de pårørende. 

Tegn på skader kan udsætte kroppen for mere, end den kan klare, og derfor er det vigtigt at holde øje med dem. Hvis man griber tidligt ind, kan man sætte en stopper for langvarige skader for kroppen. På den måde kan man leve et sundt og normalt liv efter et misbrug. Griber man ikke ind, kan det i de værste tilfælde have meget alvorlige konsekvenser for kroppen fremadrettet.

De forskellige behandlingsforløb

Hvis du lider af alkoholisme eller kender en, som lider af det, er der heldigvis hjælp at hente. Der er flere forskellige behandlingsforløb, som kan blive skræddersyet til dig og lige præcis din situation. De kan foregå både om dagen, om aftenen eller hele døgnet.  Behandlingsforløbene kan bestå af samtaler med en behandler, gruppesamtaler, behandling med medicin, undervisning, skriftlige øvelser osv. Det kommer meget an på hvilket et forløb, du vælger. De forskellige behandlingsforløb er ambulant behandling, dagbehandling, døgnbehandling og familiebehandling. 

Ambulant behandling 

Den ambulante behandling består af en kombination af samtaler og medicinsk behandling. Der er samtaler 1 – 2 gange om ugen, som varer en times tid. Det foregår enten om dagen eller om aftenen. Det kommer an på, hvad der passer dig. Derudover har du mulighed for at passe dit arbejde ved siden af. 

Det er derfor en lille indgriben i dit liv og hverdag, fordi du bor hjemme, mens du er i behandlingsforløbet. Du har mulighed for at arbejde med personlige problemstillinger fra din hverdag i forløbet. Dette kan f.eks. være at begå dig i situationer, hvor der bliver serveret alkohol. Derudover hvordan du kan lære at håndtere problemer på andre måder end at forsøge at drikke dem væk. 

Dagbehandling 

Dagbehandling består primært af samtaler, og så er der mulighed for medicinsk behandling. Der er samtaler 3 – 4 gange om ugen, og de varer 3 timer. De foregår enten om dagen eller om aftenen. Du bor hjemme, mens du er i forløbet og har mulighed for helt eller delvis at passe dit arbejde ved siden af. Der bliver arbejdet med personlige problemstillinger fra din hverdag, og du lærer at håndtere dine problemer på anden vis end at forsøge at drikke dem væk. 

Døgnbehandling 

Døgnbehandling er anderledes end de andre forløb, da du bor på et behandlingscenter i en periode. Det er en større indgriben i dit liv og hverdag, fordi du overnatter på behandlingscenteret, mens du er i forløbet. Du er således væk fra din hverdag, som kan være en fordel for nogle mennesker, som har haft et stort alkoholindtag over længere tid. Forløbet består af samtaler, terapi og evt. medicinsk behandling. 

De fleste får det betydeligt bedre både fysisk og psykisk efter forløbet og stopper med at drikke. Med den offentlige døgnbehandling kræver det, at du bliver visiteret gennem kommunen. Du kan vælge at gøre brug af private tilbud, men du skal selv betale for dem. 

Familiebehandling 

Et alkoholmisbrug påvirker alle omkring dig – både din partner, dine børn og alle andre tæt på. Forskning viser, at hvis ens familie deltager i forløbet, kan det have en positiv effekt på dine alkoholvaner og på hele familiens trivsel og jeres relation til hinanden. Der er nogle kommuner, som tilbyder behandlingsforløb til familier med alkoholproblemer. Det kan både være i form af parsamtaler, samtaler med hele familien, børnegrupper, ungegrupper og voksnegrupper. Forløbet består typisk af undervisning, øvelser og samtaler i større eller mindre grupper/par. 

Målet med forløbet er at styrke jeres relationer og lære at klare situationen. I lærer som familie at tale sammen og sætte ord på jeres tanker, følelser og oplevelser. Derudover lærer I at respektere og forstå hinandens måder at opfatte verden på. De pårørende får viden om og forståelse for din trang til at drikke. Derudover får I viden om, hvordan det påvirker jer hver især og familien som helhed f.eks. de roller, som I hver især påtager jer. Behandlingsforløbet har til formål at forebygge, at dine børn ikke bliver påvirket af alkoholmisbruget på langt sigt f.eks. selv at udvikle et misbrug eller udvikle psykiske lidelser. 

Hvad er en alkoholiker?

Betegnelsen “alkoholiker” har desværre fået en negativ klang i det danske hverdagssprog, hvor det er blevet et billede socialt udsatte. Men i virkeligheden er en alkoholiker én person, som har udviklet en form for alkoholafhængighed, hvor der samtidig er en række symptomer, som er med til at stille diagnosen og definere alkoholisme. 

Alkoholafhængighed som en diagnose

Det er ofte WHO’s diagnosefortegnelse ICD-10, som lægerne bruger, når diagnosen på alkoholafhængighed skal stilles. I den forbindelse betegnes diagnosen som en “alkoholafhængighedssyndrom”, der bruges som et andet ord for alkoholisme.

Et syndrom defineres er en lidelse med flere forskellige symptomer, mens alkoholafhængighed defineres ud fra 6 symptomer, der skal hjælpe med at stille diagnosen. 

6 symptomer på alkoholisme

Det er disse 6 symptomer, som læger bruger til at stille diagnosen på alkoholisme:

1. Trang til alkohol
2. Abstinenser på alkohol
3. Kontroltab ved alkoholindtagelse
4. Toleranceøgning
5. Fortsat drikkeri efter erkendt skadevirkning
6. Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv

Der skal være mindst 3 ud af 6 af ovenstående symptomer opfyldt, før diagnosen kan stilles. 

Trang til alkohol

Trang betyder det samme som lyst, og det kan betyde, man oplever en stor lyst til alkohol, som er stærkere end ens fornuft og vilje. Den kan være så stærk, at den kan være svært at sige fra overfor, selvom man måske ved, at det ikke er det rigtige valg. 

Alkoholikere oplever særligt denne trang til alkohol i pressede situationer. Det kan eksempelvis være, når man føler sig stresset, bekymret, frustret eller lignende. Trangen kan også melde sig, når man føler, at man har fortjent en form for belønning.

Abstinenser på alkohol

Abstinenser er en række reaktioner, som kroppen får, hvis den ikke får den mængde alkohol, som den er vant til. De kan blandt andet vise sig som rystelser, svedeture, hjertebanken og generelt fysisk samt psykisk ubehag. 

Ca. 25% af dem, som har et alkoholmisbrug, oplever at få abstinenser ved nedskæring eller komplet stop på alkoholindtagelse. Det er derfor meget almindeligt, hvis man som alkoholiker oplever abstinenser. 

Kontroltab ved alkoholindtagelse

Det er også almindeligt, at alkoholafhængighed påvirker evnen til at sige stop, så man mister kontrollen. Det resulterer ofte i, at man drikker mere end planlagt, hvilket ender med, at man bliver meget berustet. 

Følelsen af, at man ikke har en bremseklods eller en stopknap, er derfor meget almindelig. Kontroltabet er farligt, da særligt kan sætte skub i misbruget.

Toleranceøgning

Kontroltabet, der ses ved hyppigere alkoholindtagelse, vil med tiden medføre, at ens tolerance overfor alkohol øges. Det vil sige, at man med tiden skal drikke mere og mere alkohol for at opnå den samme virkning. Toleranceøgning betyder, at hjernen vænner sig til at kunne håndtere store mængder af alkohol. 

Fortsat drikkeri efter erkendt skadevirkning

Nogle misbrugere er i stand til eller bevidste om, at et alkoholmisbrug har negative konsekvenser for dem selv og deres familie. Trods denne indsigt kan de alligevel ikke ændre deres drikkevaner. Det kan eksempelvis være, at man fortsætter med at drikke, selvom der er hyppige skænderier om misbruget, eller at man kører spirituskørsel, selvom man godt ved, at det er forkert.

Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv

Hvis et dikkeri fortsætter trods erkendte skadevirkning, vil det i sidste ende medføre, at alkohol spiller en dominerende rolle i misbrugerens liv. Det vil sige, at man prioriterer alkohol højere end sin familie, venner, arbejde og andet, der kan have betydning i livet.