Medicinsk behandling

Lider du af alkoholproblemer findes der forskellige behandlinger, som kan hjælpe dig af med afhængigheden, og en af dem er medicinsk behandling. Det er vigtigt at behandle abstinenssymptomer, da det kan have konsekvenser for hjernen.

Hvad er medicinsk behandling?

Medicinsk behandling er en central behandlingsform for svær alkoholafhængighed. En medicinsk behandling består af et lægemiddel, der skal mindske trangen til alkohol eller afhjælpe abstinenssymptomerne. 

Der findes flere forskellige former for medicinsk behandling. Fælles for dem aller er, at de aldrig må stå alene og suppleres altid med en form for samtalebehandling. 

Acamprosat 

En medicinsk behandling starter altid med Acamprosat, som er en NMDA antagonist og GABA agonist. Ved alkoholafhængighed får kroppen en række neurobiologiske forstyrrelser. Acamprosat har en hensigtsmæssig virkning på at normalisere neurobiologiske forstyrrelser. 

Effekten af Acamprosat er veldokumenteret, og det er blevet bevist, at Acamprosat øger sandsynligheden for afholdenhed efter et års behandling. Denne form for medicin virker særligt godt for de mennesker, der lider af en svær trang til alkohol. 

Acamprosat indtages 3 gange om dagen, og behandlingen starter umiddelbart efter, at abstinensfasen er overstået. De første 4-6 er vigtige, da det er her, man begynder at se resultater. Oplever man ingen resultater, bør behandlingen stoppes. Behandlingen varer typisk 6-12 måneder. 

Naltrexon

Hvis behandlingen med Acamprosat ikke virker i første omgang, kan man forsøge med Naltrexon. Denne form for medicinsk behandling er en opioidantagonist og reducerer via dopamin-systemet alkoholens belønningseffekt. 

Ligesom Acamprosat er Naltrexon veldokumenteret, og medicin kan nedsætte det daglige alkoholindtag efter tre måneder. Effektiviteten er størst hos personer, som har udviklet en afhængighed i en ung alder. 

I modsætning til Acamprosat skal Naltrexon med fordel kun indtages en gang dagligt. Omvendt er der flere bivirkninger, da op til 15% oplever én ud af flere bivirkninger. Det kan blandt andet være: Hovedpine, kvalme og svimmelhed. Patienter med en svær leversygdom eller som er i behandling med opioider (morfin og lignende stoffer) anbefales ikke at tage Naltrexon. Behandling bør under alle omstændigheder stoppes, hvis der ingen effekt ses efter 4-6 uger. Ved effekt bør den vare mellem tre og seks måneder. 

Nalmefen 

Nalmefen er også et opioidantagonistmedicin, der anvendes til behandling af alkoholafhængighed. Det ligner opioidantagonisten naltrexon både i struktur og aktivitet.

For nogle er Nalmefen en effektiv hjælp, men effekten er generelt mere usikker end ved  Acamprosat og Naltrexon. Det gør sig også gældende for bivirkningerne, da de kan være hyppigere.

Disulfiram 

Lægemidlet Disulfiram, der også er kendt som Antabus, er en af de mest udbredte behandlingsformer, når det kommer til afrusning af et alkoholmisbrug. 

Virkningen består i form af, at kroppen oplever en række ubehagelige reaktioner, hvis der indtages alkohol under det medicinske forløb. Denne behandlingsform kræver total afholdenhed fra alkohol, da kroppen vil reagere på selv de mindste mængder alkohol. Der opstår derfor en psykologisk frygt for at blive syg under forløbet, og det udnyttes, så patienten afholder sig fra alkohol. 

Præparatet virker kun så længe, at man tager det, og virkningen vil stoppe, når man holder op. Et behandlingsforløb med Disulfiram kræver grundig planlægning med sin behandler, da man også skal tilrettelægge efter, man er stoppet med at tage præparatet. 

Doseringen er som regel to gange ugentligt, og der kan være bivirkninger.

Hvordan mindsker man abstinenser?

Ved et alkoholstop kan du som alkoholiker opleve at mærke en eller flere former for abstinenser. Disse reaktioner kan være ubehagelige, og derfor findes der medicinsk hjælp til håndteringen af dem. Der findes også behandlingsformer, som hjælper med at mindske alkoholforbruget. 

Hvad er abstinenser?

Abstinenser er en samlet betegnelse for de symptomer, der kan opstå i forbindelse med et alkoholmisbrug. De abstinenser, du kan føle at have, kan både være psykiske og fysiske samt varierende i graden. Det er forskelligt fra person til person, hvor voldsomme symptomerne er. I værste tilfælde kan abstinenssymptomerne være livstruende.

Abstinenssymptomer

Symptomerne, der fremkommer ved et alkoholstop, er et tegn på afhængighed. Du vil mærke dem, når du stopper med at drikke. Når abstinenser først er sat ind, vil deres hyppighed med tiden øges. 

Du kan blandt opleve:

• Rysten på hænderne
• Rastløshed
• Hjertebanken
• Diarré
• Svedeture
• Søvnløshed
• Indre urolighed
• Angst

Sådan mindsker man abstinenser

Oplever du abstinenser, når du ændrer dine alkohol? Det kan være et tegn på, at du har brug for professionel behandling og hjælp til at kontrollere alkoholen.

Ved abstinensbehandling får du hjælp til at leve et liv uden alkohol. Det gøres gennem med medicin for at lindre den ubehag, du kan føle, når du skærer ned på alkoholen. Man bruger ofte Risolid, som er medicin, der påvirker hjerne samme steder som alkoholen. Det kan i sidste ende være med til at dæmpe de reaktioner, kroppen kan have, når den ikke får sit vante alkoholindtag. 

Ambulant behandling eller indlæggelse

I mange tilfælde er det muligt at behandle misbruget ambulant, så du ikke skal indlægges. Det gør man, hvis symptomerne er milde, og medicinen udskrives af egen læge.

Bliver man i højere grad påvirket af alkoholabstinenser, kan indlæggelse på hospitalet være nødvendigt for at afhjælpe symptomerne.  

I disse tilfælde består behandlingen typisk af en undersøgelse og en efterfølgende behandling med en høj dosis af chlordiazepoxid, som man trapper ned på dagene efter.

Kombinationsbehandling

Langsigtet behandlinger kan kombineres med en ambulant afrustning og samtaler i en alkoholbehandlingsinstitution. Her kan du få hjælp til, hvordan du fremadrettet kan håndtere trangen til at drikke igen samt hjælp til at genoptage kontakt til sociale relationer. 

Udover den medicinske behandling findes der også andre former for behandlinger: 

• Motiverende samtaler: anvendes for at styrke beslutnignen om at stoppe misbruget og fremme ædrueligheden. Samtaleemner vil være dine mål og værdier. 

• • Kognitiv adfærdsterapi: fokuserer på at identificere situationer med risiko, øge personens blik på alternativer til alkohol, håndtering af trang osv. Kognitiv adfærdsterapi er en struktureret samtale, hvor patient og behandler samarbejder om at opnå en fremtid uden alkohol 
  • 12-trins behandling: er en konfronterende form for behandling, og derfor er den ikke egnet til alle patienter. Hensigten med denne behandlingsform er, at patienten skal acceptere alkoholisme som en kronisk sygdom, og at et stop med alkoholen er vejen fremadrettet.

• Community Reinforcement Approach (CRA): indeholder elementer fra kognitiv adfærdsterapi, men behandlingen er mere intensiv og netværksskabende. Behandlingsformen har fokus på, hvordan man kan inddrage patienten i samfundet igen, eksempelvis på arbejdsmarkedet eller i sociale relationer.

• Selvhjælpsgrupper og materiale til selvhjælp: er en behandlingsform, der kræver meget disciplin og motivation hos patienten, hvis den skal være succesfuld. 

• Familierelateret behandling: inddrager familiære relationer, og det kan være gavnligt for patienten udvikling, da det kan være med til at øge motivationen hos personen, der forsøger at stoppe et misbrug. Det kan samtidig også være en hjælp til de pårørende.

• Efterbehandling: foregår efter et endt behandlingsforløb for at sikre, at resultatet vedligeholdelse. Det kan bestå af støttegrupper med personer, der selv har været i behandling tidligere, eller kontrolbesøg.

Fordele ved at stoppe sit alkoholforbrug

Vi ved alle godt, at det er usundt for ens psyke og fysik, hvis man drikker for meget. Den gode nyhed er, at der oftest er hurtige fordele, når man vælger at skære ned på eller stoppe helt sit alkoholforbrug. Nogle af fordelene ved at stoppe eller skære ned på rødvinen, de lækre cocktails eller øllene viser sig omgående. Vi har samlet nedenfor nogle udvalgte sygdomme, skader og skavanker, som er knyttet til et stort alkoholforbrug, som forsvinder eller forbedres, hvis man holder op med at drikke. 

 

• • Søvnforstyrrelser lider mange af, som har et stort alkoholforbrug. Dette kan forbedres og decideret forsvinde helt, hvis man stopper eller skærer ned på sit alkoholforbrug. 
  • Immunforsvaret får det bedre allerede efter 2 ugers afholdenhed. Dog efter længerevarende alkoholforbrug kan der gå et par måneder, før immunforsvaret fungerer normalt. 

• Stress: Kroppens håndtering af stress bliver normalt efter 1-4 uger, når man har valgt at stoppe sit alkoholforbrug. 

• • Snigende knogleskørhed: Forandringerne i knoglemetabolismen bliver normale, når man går fra et længerevarende stort alkoholforbrug til afholdenhed. 

• For højt blodtryk og øget risiko for hjerneblødning: Blodets koagulationsevne og blodtrykket er tilbage på normalt niveau 1-2 uger efter, når man er stoppet med at drikke. 

• Demens pga. alkoholforbrug: Tilstanden bliver delvis bedre efter længere tid, men allerede efter 6-7 uger sker der en vis forbedring af hukommelsen og koncentrationsevnen.

• Hjertet: Alkohol kan påvirke ens hjerte på flere måder. Den første måde er, at der er en risiko for nedsat pumpefunktion ved højt dagligt forbrug. Pumpefunktionen får det helt eller delvis bedre efter 1- 3 måneders afholdenhed i disse tilfælde. Den anden måde er, at uregelmæssighed i hjerterytmen kan opstå efter en enkelt lejlighed med for højt alkoholindtag og ved periodevis eller vedvarende stort alkoholforbrug. Efter 4 uger uden alkohol er risikoen for rytmeforstyrrelser i hjertet blevet væsentligt mindre. 
• Halsbrand og irritation af mavesækkens slimhinde forsvinder hurtigt, når man stopper med at drikke.
• Diarre pga. for meget alkohol forsvinder oftest efter få dage, forudsat at man spiser fornuftigt.
• Fedtlever pga. alkohol er i de fleste tilfælde en godartet tilstand, som forsvinder helt ved ophør.

Jo mere man drikker, jo højere risiko for sygdomme 

Som det kan ses, er der mange forskellige sygdomme, som har tilknytning til at drikke for meget. Der findes sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, hjerte-karsygdomme, problemer med immunsystemet, lungesygdomme osv. 

Risikoen for at få disse skader og sygdomme er forbundet med alkohol og er afhængig af en række ting: En tommelfingerregel er, at jo mere man drikker både regelmæssigt og ved en enkelt lejlighed, jo større er risikoen. Til gengæld vil næsten alle skadetyper blive mindre eller forsvinde helt, når man sænker sit alkoholforbruget. Det er desuden individuelt, hvor langvarigt og hvor stort alkoholforbruget skal være, før der opstår skader.

Gratis alkoholbehandling i Danmark

I Danmark er der mange, som lider af alkoholisme. Det er en sygdom, som er skadelig for både det fysiske og det mentale helbred. Derudover har den markante negative konsekvenser for individets trivsel i dagligdagen og forholdet til familie og venner. Heldigvis er der hjælp at hente. I Danmark har man nemlig ret til gratis behandling, hvis man har et alkoholmisbrug. 

Kommunerne i Danmark har ifølge sundhedslovens § 141 ansvaret for alkoholbehandling, og som borger har man ret til: 

• Gratis alkoholbehandling 
• Anonym ambulant behandling. Anonymiteten ophører dog, hvis der bliver ordineret receptpligtig medicin som eksempelvis antabus
• Påbegyndt behandling senest 14 dage efter, man har henvendt sig med ønske om behandling
• Frit valg af behandlingssted (man kan vælge mellem sin hjemkommunes tilbud eller andre kommunale, regionale eller private tilbud, som har indgået en aftale med en kommune og er godkendt af socialtilsynet)

Man har mulig selv at vælge, om man vil benytte sin egen kommunes tilbud eller andre kommunale, regionale eller private tilbud, som har indgået en aftale med ens hjemkommune. 

Det vigtigste er, at man ved, at Danmark tilbyder dette til folk, som lider af et alkoholmisbrug. På den måde er man ikke helt alene med sygdommen.

Tips til at motivere en alkoholiker

Det er svært for en alkoholiker selv at træffe beslutningen om at gå i alkoholbehandling. 

Spørgsmålet hvordan motiverer man en alkoholiker til at søge behandling bliver derfor relevant. I de fleste tilfælde er det faktisk familien, børnene eller arbejdspladsen, som motiverer misbrugeren til at søge hjælp for sit alkoholproblem. 

Den største grund til, at alkoholikere vælger at gå i behandling er, at partneren/ægtefællen stiller alkoholbehandling som en betingelse for fortsat partnerskab/ægteskab. 

Reaktioner fra en alkoholiker 

De fleste mennesker, som er alkoholiker, reagerer på en bestemt måde, når de bliver konfronteret med deres alkoholforbrug og krav om behandling. Vedkommende vil ofte benægte problemets alvor og vil kæmpe for retten til fortsat at drikke alkohol. 

De vil enten benægte omfanget af deres drikkeri, reagere aggressivt eller slå det hen som en overdreven reaktion fra de pårørendes side. Derfor er det sjældent alkoholikerens ide at søge hjælp. Mange pårørende vil derfor opleve det som vanskeligt at motivere en alkoholiker. 

Intervention – hvad betyder det? 

Når man taler om den motiverende samtale, er intervention det mest anvendte begreb. Begrebet dækker over at gribe ind i en situation for at forhindre en negativ udvikling. Formålet med en intervention er at hjælpe misbrugeren med at erkende, at personen har et problem og har brug for hjælp til at komme ud af det. 

Som pårørende til en alkoholiker er det forfærdeligt at se en person, man holder af, ødelægge sig selv med et misbrug. Især når personen benægter at have et problem. Interventionen kan i dette tilfælde være med til at bryde benægtelsen, så personen får øjnene op for, at han/hun har brug for hjælp. 

Alkoholikeren vil (næsten) altid forsøge at undgå behandling

Når en alkoholiker bliver konfronteret med sit alkoholforbrug, vil personen ofte søge et kompromis for at undgå at gå i behandling. Dette kan f.eks. være: 

• At love at reducere sit forbrug – eller stoppe helt. 
• At holde en pause i flere uger. 
• At holde op med at drikke og love at gå i behandling, hvis han/hun falder i igen. 
• Ikke at drikke i dagligdagen, men i weekender og til fester. 
• Ikke at omgås venner, der selv har et alkoholmisbrug. 
• At acceptere samtale hos Dansk MisbrugsBehandling uden løfte om behandling.

Disse løfter er ikke en egentlig motivation fra personens side til at gøre noget ved problemet, og de holder som regel kun, indtil krisen er drevet over. Derefter accelerer personens alkoholforbrug igen. 

Det er derfor vigtigt ikke at acceptere disse “svage kompromisser” og stå fast ved, at alt andet end et ja til behandling opfattes som et nej. 

Det er vigtigt at huske, at alkoholbehandling ikke er en “straf” til personen, men en mulighed for at opnå en bedre livskvalitet, et øget selvværd og et bedre forhold til familie og omgangskreds. 

Et alkoholmisbrug – hele familiens problem

Det er vigtigt at nævne, at personens alkoholforbrug ikke kun er misbrugerens eget problem. Det er hele familiens problem. De pårørende bliver oftest påvirket i endnu højere grad af persons alkoholforbrug end misbrugeren selv. Derfor er det også familiens ret til at gribe ind og forlange problemet løst. Derudover har vi også erfaring med, at det øger chancerne for et godt resultat betydeligt, hvis familien deltager i et formøde med en professionel misbrugsrådgiver, hvor der lægges en plan for, hvordan man konfronterer personen med deres alkoholmisbrug.

Alkoholisme – hvad kan jeg selv gøre?

Har du kæmpet længe med alkoholisme? Har du måske indset, at du er blevet afhængig og har forsøgt mange gange at nedsætte eller stoppe dit forbrug men uden held? Er du blevet klar over nu, at du har brug for hjælp, men ikke rigtig ved, hvad du selv skal gøre her og nu? Du er ikke alene med disse tanker! Mange er i samme situation som dig. I dette nyhedsbrev kan du læse nogle af de svar og råd, vi har samlet til dig. 

Det første skridt til at få det bedre

Det første skridt er altid det sværeste, og du har allerede taget et kæmpe skridt for at få det bedre.

Før du overhovedet begyndte at søge information omkring din alkoholafhængighed, og hvad du selv kan gøre, var du jo nødt til at erkende, at du har et problem med alkohol. 

De fleste alkoholafhængige vil ikke indrømme, at de har et problem. De bortforklarer alt om deres alkoholproblemer overfor alle; partner/ægtefælle, familie, venner, kollegaer og desværre også over for dem selv. 

Man kan ikke fjerne eller løse et problem, som benægtes. Derfor er det vigtigste og første skridt altid det sværeste, da man skal erkende over for sig selv, at man har et problem. 

Hvad kan jeg gøre ved min alkoholisme her og nu?

Det er vigtigt at nævne, at det er ingen skam at lide af alkoholisme. Alkoholisme er en anerkendt sygdom i Danmark. Et af kendetegnene ved alkoholisme er, at det er en kronisk sygdom. Det betyder, at hvis man lider af alkoholisme, kan man ikke slippe af med den igen. Dog kan man bremse udviklingen. 

Alkoholisme kræver altid professionel behandling. Måske kan du selv godt lykkes med at stoppe dit alkoholforbrug i en periode. Du vil dog altid ende med at drikke det samme, eller mere end du gør nu uden professionel hjælp. Derfor er det vigtigt, at du holder fast i din erkendelse af, at du har et problem i forhold til alkohol, men også erkender, at du er magtesløs over for at klare problemet på længere sigt, og du har brug for professionel hjælp og alkoholbehandling. 

Du skal derfor kontakte din læge eller et alkoholambulatorium i dit nærområde, hvor du kan få hjælp til behandling. Ved lægen eller alkoholambulatoriet får du afklaret, hvor stort dit problem er og en snak om de behandlingsmuligheder, du kan få tilbudt. Derudover kan du tage kontakt til støtteorganisationer som Anonyme Alkoholikere eller Blå kors. Her kan du få støtte, vejledning og hjælp til processen.

Råd til pårørende

De fleste pårørende søger råd om, hvordan de motiverer alkoholmisbrugeren til at indse sit behov for alkoholbehandling. Der ligger oftest flere års diskussioner, hvor man som pårørende bliver mere og mere fortvivlet, fordi man ikke formår at få misbrugeren til at indse, at de har brug for hjælp. I de fleste tilfælde ender diskussionerne med, at alkoholmisbrugeren enten afviser at have et alkoholproblem overhovedet, eller med at de lover at nedsætte sit alkoholforbrug. Disse løfter ender han/hun ofte med kun at holde i en begrænset periode. Derfor kan det være frusterende og hårdt at stå alene som pårørende til en alkoholiker. 

Værd at vide som pårørende til en alkoholiker

Det er vigtigt at understrege, at du ikke behøver at gå af gennem det alene, hvis du er pårørende til en alkoholiker. Der er masser af hjælp at hente til dig også. Det bestemt ikke unormalt, at du har behov for rådgivning eller vende dine tanker, følelser og sorg med en behandler. Det er en hård og frustrerende proces. Men vi har samlet nogle råd til dig, så du kan forholde dig til at være pårørende til en alkoholiker. 

Det vigtigste for dig at vide, er, at ønsket om at bevare familie eller arbejde er en vigtig motivation for alkoholmisbrugeren for at få et godt resultat ud af afvænningen. Det er fejlagtigt at tro, at personen skal gøre det for sin egen skyld. 

Mange pårørende kan ofte komme i tvivl om deres opfattelse og spørge sig selv om, om man overdriver eller er for nærtagende, og om det er overhovedet er rimelig at stille krav til misbrugeren om alkoholbehandling. Husk på, at hvis alkohol skaber problemer i familien, så overdriver man ikke. 

Husk at kende dine grænser. Det er rimeligt og fornuftigt at sige, at du ikke ønsker at være sammen med misbrugeren, når personen er påvirket af alkohol, eller før personen har søgt behandling. 

Det er vigtigt at tale med andre om din situation. Hvad end det er med din familie, venner eller en professionel. Alt for mange pårørende til alkoholikere har en misforstået loyalitet og mener ikke, det er fair at diskutere drikkeriet med andre. Men problemet er i lige så høj grad dit som pårørende, da det også påvirker dig.

Ikke nok unge kommer i behandling

Tusindvis af unge har behov for alkoholbehandling. I 2019 havde 30.000 unge mellem 15 og 25 år et så stort forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling. Det viser en rapport fra Center for Rusmiddelforskning. Tallet svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen. Et stort alkoholforbrug, når man er ung, øger risikoen for dårligere indlæring og en svær afhængighed af alkohol, som man ikke selv kan løse. 

Alkoholkulturen i Danmark normaliserer et højt alkoholforbrug

Når man spørger de unge, hvorfor de drikker, går det samme svar ofte igen. Mange unge mener, de er en del af en festkultur, hvor der bliver drukket enormt meget. Derudover normaliserer alkoholkulturen i Danmark et højt alkoholforbrug. Derfor kan det være svært for dem at skelne mellem et normalt forbrug og et uhensigtsmæssigt forbrug. Derudover kan det være svært for unge at sige nej til at drikke, når de er ude i sociale omgivelser. Selvom de måske ikke har lyst til at drikke alkohol, føler de sig presset, så de undgår at blive holdt udenfor eller blive kaldt kedelig. De oplever derfor et drikkepres fra omverdenen. 

Forbundet med skam

Kun 2 procent af unge, som har et stort alkoholforbrug, modtager hjælp gennem et kommunalt tilbud for at komme problemet til livs. At modtage hjælp kan være forbundet med skam, fordi det kan være tabubelagt at miste kontrollen over sit alkoholforbrug. Hvis flere unge skal i behandling for deres overforbrug, er der brug for at få spredt budskabet om behandlingstilbud til de unge. Derudover er det vigtigt at tage festkulturen op til debat, så færre unge drikker så meget.

 Hyppige former for misbrug

Der findes mange former for misbrug/afhængigheder i dagens Danmark. Nogle værre end andre, og nogle mere udbredte end andre. Nogle af de hyppigste former for misbrug er alkohol- og stofmisbrug. Samtidig er disse afhængigheder noget, som har en kæmpe omkostning for det danske samfund. Et misbrug kan have omfattende negative konsekvenser både i forhold til den enkelte og samfundets økonomi.

Alkoholmisbrug

Center for Alkoholforskning estimerer, at der er cirka 147.000 danskere, der lider under alkoholisme for året 2018. Dertil kommer at mere end 500000 danskere drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede antal genstande pr. uge for hhv. mænd og kvinder. Det gør således alkoholmisbrug, til det største misbrug i det danske samfund. Tallet er progressivt stigende, og vi er altså i en negativ udvikling ift. misbrugere i samfundet.

Stofmisbrug

Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse over antallet af stofmisbrugere i Danmark er fra 2009, og påviser at 33.000 personer er stofmisbrugere i Danmark. Center for Rusmiddelforskning vurderer dog, at antallet snarere er 70.000-90.000 personer. Cirka 16.000 af de misbrugsramte er i behandling for deres misbrug.

Stofmisbrug har mange alvorlige konsekvenser og kan i allerværste fald medføre dødsfald som følge af fx en overdosis. De nyeste tal på området viser, at der i 2016 var 277 narkorelaterede dødsfald i Danmark.

Spilafhængighed/Ludomani

I 2016 blev der foretaget en undersøgelse for omfanget af spilafhængighed i det danske samfund. Undersøgelsen blev foretaget af SFI, og resultaterne viste at cirka 10.000 danskere er ludomaner. Dog har hele 125.000 danskere i varierende grad problemer med pengespil. Man kan altså argumentere for at spilafhængighed, har et større omfang end hhv. Stofmisbrug, da en enormt stor del af de spilafhængige er på grænsen til et direkte misbrug – altså ludomani.

Læs om behandling af misbrug her.

Hvilken effekt har alkohol på danskernes sundhed?

Danskernes sundhed bliver sat på prøve gennem indtagelse af alkohol. Effekten af alkohol går både ud over det fysiske og psykologiske hos personen, og det kan ende så galt, at man kan dø af et misbrug. Alkoholen går altså ud over helbredet, og ifølge en rapport fra Kræftens bekæmpelse og Trygfonden 2017, så er alkohol forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme, og alene omkring 3.000 dødsfald bare her i Danmark. Samtidig har alkohol siden 1988 været på WHO’s (World Health Organization)  liste over de stoffer, der er kræftfremkaldende, hvor alkohol øger risikoen for kræftformer såsom leverkræft og brystkræft.

Hvis vi kigger på, hvad man som mand og kvinde egentlig må indtage af alkohol om ugen uden at det kan være skadeligt, så ligger den ugentlige lavrisikogrænse på max 14 genstande hos mænd og hos kvinder ligger den på max 7. Det vil altså sige, at hvis du drikker dette eller mindre, så er risikoen for skadelige konsekvenser ved alkohol lav. Men hvis du som mand drikker 21 genstande eller derover eller 14 for kvinder, så ligger du i højrisikogrænsen, som betyder, at din krop tager skade af al den alkohol, og kan give dig alvorlige konsekvenser.

Alkohol som en del af “hyggen”

Selvom mange ved alkohol kan være skadeligt, så er der alligevel mange danskere, der ikke kan lade være med at drikke det, fordi at det typisk drikkes til fester eller andre hyggelige arrangementer. Alkohol er altså en del af “hyggen” i Danmark, kan virke afslappende og tillige med gøre folk i godt humør. Mange synes også, at alkohol dæmper ens problemer i hverdagen, og gør det hele lidt nemmere. Men selv hvis dette kan virke positivt, er det stadig vigtigt, at man som dansker kender til grænsen for, hvor meget man maks bør drikke ugentligt.

Mange danskere lider altså under et alkoholmisbrug samtidig med at der ofte går mange år før den afhængige opsøger behandling. Da alkohol har en negativ effekt på kroppen, og samtidig er et stort problem for familien, kan man søge hjælp til at løse dette. Så hvis du er interesseret i at læse mere om alkoholbehandling kan du trykke her.