Døgntelefon: 70 20 72 70
Go to Top

Min mor eller far er alkoholiker – hvad gør jeg?

Flere og flere unge og børn oplever uheldigvis bagsiden af Danmarks alkoholkultur, hvilket resultere i at flere og flere forældre ender i et alkoholmisbrug. Ifølge en artikel på Alt.dk fra 2016 anses det at 865.000 danskere har et alkoholproblem i en eller anden form, og at mere end 120.000 børn vokser op i et hjem, hvor der drikkes for meget alkohol. 

Udfordringen ligger især i at børn og unge ikke opsøger hjælp. Det bunder oftest i nervøsitet ved at opsøge hjælp gennem familie eller en professionel. Det kan medfører tanker om pinlighed og ikke mindst svigt af ens egne forældre. Dette er ikke tilfældet, og derfor er det vigtigt altid at opsøge hjælp, hvis ens mor er ude i alkoholmisbrug. 

Tag snakken i fællesskab 

Er tilfældet at I er flere børn i familien, så skal I gå sammen og eventuelt tage fat i et andet familiemedlem eller en bekendt som I stoler på. Efter samtalen med familiemedlemmet eller den bekendte skal I sammen tage fat i jeres mor og fortælle, hvordan I har det med hendes drikkeri. Det kan være en god idé at tage den i fællesskab, da det kan give en tryghed for børnene at have en en anden voksen med til samtalen. 

Oplys din mor om mulighederne for hjælp 

I forbindelse med samtalen omkring din forælders alkoholforbrug, kan det være en god idé at fortælle din mor om de mange muligheder, der findes til hjælp med for højt alkoholforbrug. I visse tilfælde kan forældrenes alkoholmisbrug være så ekstremt, at en snak med pårørende ikke kan være nok. I disse situationer kan den sidste udvej være, at blive tilknyttet et behandlingscenter med trygge rammer og stor erfaring i at hjælpe mennesker, som står i samme situation som din mor.